Den øverste chef for Chiles væbnede styrker, general Juan Emilio Cheyre, har erkendt, at hæren som institution har ansvaret for de omfattende overgreb på menneskerettighederne under det militære diktatur efter 11. september 1973. Menneskeretsorganisationerne anslår, at op imod 4.000 mennesker blev dræbt og tusinder blev tortureret, fængslet, frataget deres job, tvangsforflyttet eller sendt i eksil efter Augusto Pinochets amerikansk støttede kup mod den venstreorienterede, demokratisk valgte præsident Salvador Allende. Som den nu 88-årige general Pinochet har hæren indtil nu stået fast på, at hverken militærstyret eller den øverste ledelse af de væbnede styrker udstedte ordrer om at eliminere kritikere af regimet, men at ansvaret for overgrebene i alle tilfælde lå hos enkeltpersoner, hos nogle få lavere rangerende officerer. Generalens skyld Fredag bragte de store chilenske dagblade La Tercera og El Mercurio et essay, som byggede på en tale, general Cheyre et par dage forinden havde holdt ved en højtidelighed, da hærens efterretningsbataljon (BIE) blev nedlagt og erstattet med den militære sikkerhedsgruppe. BIE var ansvarlig for mordene i 1970'erne og 80'erne på en lang række af diktaturets kritikere, blandt andet fagforeningslederen Tucapel Jimenez i 1982. »Chiles hær har taget den svære, men uigenkaldelige beslutning at tage ansvaret for alle strafbare og moralsk uacceptable handlinger i fortiden, som falder på den som institution«, skrev Juan Emilio Cheyre. Hans 'mea culpa' - udtrykket 'ved min skyld', der stammer fra den romerskkatolske syndsbekendelse - blev vel modtaget både i Ricardo Lagos' regering og i den moderate konservative opposition. Fra den yderste højrefløj, som fastholder Pinochets forklaring, lød der skarp kritik mod, hvad der blev opfattet som et forsøg på at »åbne gamle sår i det chilenske samfund«. Senator Jorge Martínez Busch, den tidligere chef for søværnet: »Jeg afviser kategorisk, at der var tale om en statspolitik. Ansvaret er altid individuelt«. Tvivlende Reaktionen fra menneskeretsorganisationer og fra sammenslutningen af familier til forsvundne anholdte, AFDD, var i bedste fald skeptisk. Præsidenten for AFDD, Lorena Pizarro: »Nogle af de advokater, som repræsenterer medlemmer af militærstyret, er allerede begyndt at bruge argumentet om, at da overtrædelserne af menneskerettighederne blev begået af staten, kan man ikke drage enkeltpersoner til ansvar for den politik«. Alt for sent Hun tilføjede, at skyldspåtagelsen kommer for sent, samt at der kunne være tale om et forsøg fra hæren på at dække sig ind, »netop som vi får detaljeret kendskab til de uhyrligheder, der fandt sted«. Med disse bemærkninger henviser Lorena Pizarro til rapporten fra den såkaldte Valech-kommission, som har interviewet over 30.000 torturofre fra Pinochet-perioden. Rapporten ventes offentliggjort i løbet af få dage og beskrives som en »politisk bombe«. Hæren afviste i går, at sådanne motiver ligger til grund for timingen af Cheyres essay. Undskyld i Honduras I Honduras gjorde præsident Ricardo Maduro ende på mange års officiel tavshed og gik et skridt videre end Cheyre, da han direkte bad om tilgivelse for det amerikanske trænede militærs drab på hundredvis af venstreorienterede kritikere i løbet af 1980'erne. Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters første gang, lederen af det centralamerikanske land har erkendt den politiske undertrykkelse anført af dødspatruljer, som bestod af soldater og politifolk.