Bookmakere hos Ladbrokes er ligeså sikre på, at Bristol City i morgen slår MK Dons i den engelske 2. division i fodbold, som at George W. Bush - ligeledes i morgen - vinder over John Kerry. 1,53 gange får de spillelystne deres penge igen, hvis den siddende præsident og Bristol City kommer sejrrigt ud af deres respektive dueller. Derimod giver en valgsejr til demokraternes kandidat et noget større udbytte, nemlig pengene 2,37 igen. Og andre internet-bookmakere er helt enige i, at chancerne for, at Bush ikke skal skifte bopæl lige med samme, er klart størst. Oddset på republikaneren varierer hos 12 af de største bookmakere kun mellem 1,53 og 1,65, mens spiludbyderne er lidt mere uenige om Kerrys chancer; hans odds varierer fra 2,10 til 2,37. 501 gange pengene igen Bookmakerne har dog tidligere været meget mere sikre på, at Bush vil vinde valget. Men efter de tre tv-debatter har oddsene på de to kandidater nærmet sig hinanden. De fleste bookmakere udbyder ikke spil på den tredje præsidentkandidat Ralph Nader, men der er gode penge at hente, hos dem der gør. Skulle det utænkelige ske, vil en indsats på en krone give et overskud på præcis 500 kr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























