Bush sætter rovdyr og rå magt ind mod tvivlerne

Både præsident George W. Bush og hans udfordrer, senator John Kerry, har de seneste dage skruet op for de symbolske budskaber, der flere gange tidligere har vist sig effektive i sidste fase af en amerikansk præsidentvalgkamp. Ulve, ørne, strudse, machoimage og spekulationer om, hvordan verden kunne have set ud, hvis John Kerry havde været ved magten, er bare nogle af de våben, de to lejre har taget i brug. Da præsident George W. Bush forleden ankom til vælgermøde på et stadion i Florida, foregik det til lyden af temaet fra heltefilmen 'Top Gun'. Bushs helikoptere fløj så lavt hen over hovedet på tilhørerne, at de kunne se maskingeværerne på siden af ledsagehelikopterne. Farlig verden Samtidig offentliggjorde Bushs valghovedkvarter en tv-reklame, der skulle understrege præsidentens styrke over for en påstået svag John Kerry. I reklamespottet taler en mørk stemme om »en stadig mere farlig verden«, mens man ser et kobbel ulve samles i et skovbryn. Speakeren fortæller, at John Kerry og »de liberale i Kongressen« i 1994, året efter bilbombeangrebet mod World Trade Center i New York, stemte for at skære over 20 milliarder kroner af efterretningstjenesternes budget. »Besparelserne ville have svækket Amerikas forsvar. Og svaghed tiltrækker dem, der venter på at gøre Amerika skade«, siger speakeren, mens ulvene rejser sig og lunter truende mod kameraet. Håb og strudse Som yderligere supplement til budskabet om John Kerry som et svagt og ligefrem farligt alternativ udbyggede vicepræsident Dick Cheney i en tale i New Mexico i weekenden skræmmebilledet af en verden med Kerry ved magten. Efter at Kerry i taler i den forløbne uge har slået hårdt på, at han som præsident for længst ville have fanget eller dræbt Osama bin Laden, legede Cheney med tanken om, hvordan Kerry ville have håndteret tidligere tiders trusler. »Lad os gå tilbage til 1970'erne, hvor John Kerry sagde, at vi kun skulle udstationere amerikanske tropper, hvis det foregik under FN's mandat. Hvis han havde haft magten, kunne verden have set sådan ud, at vi havde afgivet retten til at forsvare os selv til FN«, sagde Cheney. Med referencer til Kerrys stemmeafgivning i Kongressen under den kolde krig og inden første Golfkrig i 1991 konkluderede Cheney også, at »Sovjetunionen måske stadig ville have eksisteret«, og at »Saddam meget vel kunne have kontrolleret Den Persiske Golf i dag. (...) Han kunne meget vel have atomvåben«. Kerry stemte i 1991 imod at gå i krig, efter at Irak havde invaderet Kuwait, og under Ronald Reagans præsidentperiode talte han under sin valgkamp til Senatet imod nogle af de våbensystemer, der ifølge Cheney var afgørende for, at Reagan kunne afslutte den kolde krig. Kerry sammenligner Bush med struds Også demokraterne tog i deres taler og tv-reklamer i weekenden for alvor fat på stærke symboler, der skal profilere Kerry over for Bush. Men som modspil til skræmmebillederne fra Bush og Cheney er demokraternes strategi ikke at skræmme med billeder af modparten, men snarere at tegne et positivt billede af sig selv som alternativ. »Vi har brug for en præsident, der beder jer samles for at stemme ikke ud fra jeres frygt, men ud fra jeres håb. Stem med almindelige menneskers håb og drømme«, sagde Kerry lørdag i Florida. I går offentliggjorde demokraterne også en ny tv-reklame til at bakke budskabet op, tilsat et stænk humor i hånen af præsident Bush. I valgspottet bliver Kerry portrætteret som en ørn, der flyver højt, hører og ser alt og er mobil og fleksibel. Nede på jorden ser man en struds, der står og stikker hovedet i sandet. »Strudsen kan slet intet se. Og den bliver stående på samme sted«, lyder speaken. Russisk bjørn Dyr og symbolladede sammenligninger har flere gange tidligere været centrale i de sidste dage af det amerikanske præsidentopgør. En af de mest omtalte og stadig bedst huskede var, da Ronald Reagan i 1984 brugte en vred gråbjørn, der gik løs i skoven, til at symbolisere truslen fra Sovjetunionen. Den såkaldte frygtfaktor er så udbredt som instrument i valgkampen, at der bliver forsket i dens effekt. Blandt andet på det anerkendte Annenberg Public Policy Center på universitetet i Pennsylvania. »Den slags billeder kan være meget magtfulde. Der er en tendens til, at de får folk til at tale om politik på en måde, der gavner kandidaten bag reklamen. Folk er mere tilbøjelige til at snakke om det, fordi det ikke er helt ligetil«, siger lederen af centeret, Kathleen Hall Jamieson, til den britiske avis The Guardian.