Valget i Kosova i lørdags var danskeren Kai Vittrups første store prøve efter kun tre uger på posten som chef for de internationale og lokale politistyrker i Kosova. Han udstråler stor tilfredshed med, at det forløb uden voldsepisoder af betydning. Da Politiken mødte ham i politihovedkvarteret i Pristinas centrum sent på valgdagen, handlede han hurtigt efter melding om, at to politibetjente havde forsøgt at stemme to gange. Han fyrede dem med øjeblikkeligt varsel. Nu forestår en offensiv imod den omfattende kriminalitet. »Vi skulle lige have valget overstået, men nu vil et antal internationalt efterlyste blive arresteret. Det same gælder mistænkte for alvorlige forbrydelser her«. Vittrup erklærer sig helt enig med den ligeledes danske chef for FN-administrationen UNMIK, Søren Jessen-Petersen, der forleden sagde til Politiken, at der venter et 'chok' for Kosovas kriminelle verden inden for de næste to-tre måneder. »Chokket kommer nok endnu tidligere«, siger Vittrup, der har det operative ansvar for offensiven. Kvindehandel »Jeg vil give indsatsen imod kvindehandel en meget høj prioritet. Det samme gælder efterforskning af forsvundne personers skæbne siden 1999. Det omhandler alle nationaliteter, men i den periode flest serbere. Det er en vigtig forudsætning for forsoning, at folk får vished om, hvad der er sket med deres kære«. Et af de store problemer i kriminalitetsbekæmpelsen er klanmentaliteten, der betyder ringe lyst til at vidne imod forbrydere i egen landsby eller omgangskreds. Blandt Vittrups topprioriteter er også korruptionsbekæmpelse. Det gælder i alle institutioner, også hans egne styrker på cirka 10.000 mand, heraf op mod 6.000 lokale politifolk. De internationale lønnes efter FN's regler, mens de lokale betjente »har en alt for ringe løn. Det vil jeg forsøge at gøre noget ved, ikke mindst for at fjerne fristelsen til korruption«. Efter siden 1992 at have haft ledende internationale opgaver i Kroatien, Bosnien, Østtimor og Irak mener han, at jobbet i Kosova er relativt let at gå til, »for der er mange ligheder, når det gælder opbygning af et velfungerende korps i en tidligere krigszone«. Men store forskelle er der også. »Når man kommer fra Kirkuk i Irak til Kosova, så er dette jo en oase af fred«. Vittrup understreger dog, at han er sig bevidst, at en lille gnist kan antænde bålet igen. Vi må huske på erfaringerne fra marts måned, hvor ingen havde forventet den eksplosion af social uro og etniske konflikter, som tog sikkerhedsstyrkerne på sengen«. Kommandocenter Et nyt kommandocenter med alle former for kommunikationsudstyr i politihovedkvarteret er blandt resultaterne af en dybtgående selvransagelse inden for politistyrkerne og de fredsbevarende styrker, KFOR. Blandt problemerne i marts var, at UNMIK-politiet og KFOR kommunikerede dårligt uden tradition for udveksling af efterretningsinformationer. Det er der rettet op på. Vittrup håber inden for det næste år at gøre Kosovas politi »velsmurt, synligt og folkeligt, væk med metoderne, som politistyrkerne i Danmark jo også brugte før 1998, hvor der blev slået løs i stedet for at kommunikere med demonstranter«. Om bestræbelserne for at skabe et multietnisk politikorps siger han, at han har mange serbere og andre minoriteter under sig, men at de stadig er færre end deres andel af befolkningen, så der bør flere ind. Jeg skeler helst ikke til etnicitet, men langt hellere til kvalifikationer. Hvad er det mest overraskende for dig i Kosova i forhold din tid som politichef i Basra i Irak, hvor opgaven også var at opbygge en demokratisk politistyrke? »Det professionelle niveau og entusiasmen er langt højere, end jeg havde forventet. Blandt problemerne er, at vore albanske betjente har ret få erfaringer. Albanere blev ikke betroet ansvarsfulde hverv i politiet under Milosevic, men blev højst brugt som gadebetjente«, siger Vittrup og understreger, at det betyder, at for få lokale har erfaring og uddannelse nok til de tunge opgaver. Forsoning Vittrup vil gerne modarbejde tendensen til at kalde alle konflikter for etniske. »Når en serber og en albaner slås om, hvor deres respektive køer må græsse, så handler det kun om det, men slås som regel op i medierne som etniske konflikter«. Vittrup mener, at politiets væsentligste bidrag til forsoning er at sørge for, at kriminelle drages til ansvar uanset etnicitet. Hans medicin over for etniske gnidninger, husspektakler og småkriminalitet er åbenhed og imødekommenhed. Men relativt uskyldige hændelser kan være gnisten, der antænder bålet igen. »Der er alt for mange våben i omløb. Jeg overvejer en form for frit lejde til at aflevere våben for at mindske mængden af brændstof til bålet«, siger Kai Vittrup.