Chanceløs Nader kan afgøre præsidentvalg

Han ser træt ud, som han står der og lader sit tunge blik falde på talerstolen foran sig i det lille vinduesløse rum. Selv om rummet er nogenlunde fyldt, er der en verden til forskel på pressemødet her i en anonym kontorbygning i Washington og så den lange konvoj af tv-sendevogne og journalister, der følger de andre præsidentkandidater rundt i landet. Her er ingen sikkerhedstjek, ingen vagter, ingen spindoktorer, ingen badges og gratis kaffekrus og ingen bannere og overgearede klakører. Der er bare et diskret blåt og hvidt plastskilt klistret fast på fronten af talerstolen. 'NADER/CAMEJO 2004 - votenader. org'. Det er fjerde gang, Ralph Nader stiller op som præsident. Og fjerde gang, han kan være sikker på ikke at blive valgt. Til gengæld kan han være sikker på for alvor at påkalde sig demokraternes vrede, hvis George W. Bush igen vinder valget med et mulehår. Faktisk har mange demokrater endnu vreden i behold helt fra sidste valg i 2000. Topartisystemet Men Nader er ligeglad med, at partiet, der står hans egne holdninger nærmest, helst så, at han trak sig. »Jeg fører ikke valgkamp for sjov. Mit mål er med tiden at smadre topartisystemet. Så må man være klar til at tabe. Uanset hvad vi gør, så gør vi det for at slippe af med Bush. Min valgkamp er ikke indrettet særligt på at tage stemmer hverken fra Bush eller fra Kerry. Den er indrettet på at tage stemmer fra alle. Det er da centralt i enhver valgkamp«, forklarer Nader. I 2000 fik Nader på landsplan næsten 2,9 millioner stemmer, svarende til 2,74 procent. Men det var de 97.488 stemmer, han fik i Florida, der skaffede ham fjender blandt demokraterne. For Florida var staten, hvor demokraternes kandidat Al Gore tabte - og dermed tabte hele præsidentvalget - med bare 537 stemmer færre end Bush. Målinger har siden vist, at 47 procent af Naders vælgere ville have stemt på Gore og 21 procent ville have stemt på Bush, hvis ikke Nader havde været på stemmesedlen. Uden Nader ville Gore formentlig have været præsident i stedet for Bush. Et råd fra Carter Men i et land, hvor man er vant til kun to partier, bliver en tredje kandidat på stemmesedlen ikke nødvendigvis set som udtryk for demokrati. Selv fremtrædende demokrater, deriblandt tidligere præsident Jimmy Carter, har brugt både åben vrede, domstole og indtrængende appeller for at holde Naders navn fra stemmesedlerne i år. »Da jeg var præsident, fik jeg mange gode råd af Nader. Nu vil jeg gerne gengælde tjenesten og rådgive ham. Ralph, kan du ikke gå tilbage til at dømme softballkampe og holde øje med bilers kofangere, så du ikke risikerer at koste demokraterne Det Hvide Hus, ligesom du gjorde for fire år siden«, spurgte Carter ved et vælgermøde tidligere i år. Men Nader vil ikke give sig. I 40 år har den nu 70-årige søn af indvandrere fra Libanon levet som asket - ugift, barnløs, billøs i en lejlighed i Washington - og har kæmpet for amerikanske forbrugeres og arbejderes rettigheder over for store erhvervsvirksomheder som bilfabrikken General Motors. Han hader de store virksomheders indflydelse på amerikansk politik, og han ser topartisystemet som demokratiets fallit. Tohovedet uhyre »Vores land har flere problemer, end det fortjener, og flere løsninger, end det anvender. Bush kæmper for virksomheder, ikke for mennesker, men han render selv rundt i en forklædning som menneske. Kan demokraterne dog ikke forstå, at de skal gå lige i kødet på den forklædning?«. »I gamle dage ville Det Demokratiske Parti have vidst, hvad det skulle gøre for at vinde. Det skulle kæmpe for vælgerne, arbejde for arbejderne. Men det er blevet et dekadent parti, der også ligger under for erhvervslivet og ikke kan andet end tabe og tabe og tabe. Det er, som om vi kun har ét parti - et tohovedet uhyre med forskellig sminke på de to hoveder. Vores demokrati bliver ødelagt af erhvervslivets penge, om de så bliver lagt i højre eller venstre lomme«, siger Nader, stadig uden at fortrække en mine og uden at kigge op fra talerstolen. Han ligner mere en bitter slider end den karismatiske jurist, der som 29-årig tomlede fra Winsted i Connecticut til Washington for at engagere sig. Valgkampen er også hårdt slid. I op mod 20 stater er Nader blevet nægtet retten til at stille op, fordi han enten er kommet for sent med sine støtteunderskrifter, fordi der har været for få, fordi for mange er blevet underkendt som ugyldige og forfalskede, eller fordi demokrater og andre har haft held til at stoppe hans opstilling ved at gå til retten med juridiske spidsfindigheder. Men i omkring 30 stater får vælgerne muligheden for at sætte kryds ved rebellen. I fire af valgets afgørende stater - Arkansas, Iowa, West Virginia og igen Florida - tyder meningsmålingerne på, at stemmerne på Nader igen kan blive den afgørende faktor. Nader har åbent sagt, at »landet ville være mindst dårligt stillet«, hvis Kerry vinder. Men han holder fast på, at det ikke vil være hans ansvar, hvis Bush bliver genvalgt. Fremtiden »Ingen kan være så dårlig som Bush, det er klart. Han er den nemmeste person at efterfølge, for det kan kun blive bedre. Hvis demokraterne gjorde deres arbejde, ville de vinde en jordskredssejr«, spår Nader. Han siger, at han endnu ikke har taget stilling til, om han stiller op til præsidentvalget igen i 2008. Men han er ikke holdt op med at tro på, at han en dag kan få held med sit oprør mod pengene, de to partier og selve strukturen i amerikansk politik. Men han erkender, at »det er en meget hård nød at knække«.