Virkeligheden i Irak står i skærende kontrast til Allawis skønmaleri

Store områder af Irak er uden for overgangsregeringens kontrol. Vigtige landeveje hærges af væbnede grupper, og den udpegede ministerpræsident, Ayad Allawi, må som den amerikanske ambassade og store dele af det internationale samfund forsøge at passe sit arbejde bag tykke mure omgivet af pigtråd og kampvogne. Sent torsdag tegnede Allawi et lyst billede af situationen, da han talte i den amerikanske Kongres, men virkeligheden i Irak ser noget mere kompliceret ud. Allawi sagde, at den irakiske befolkning gør stadige fremskridt hen imod at overtage styringen af landets anliggender. Hans regering har overtaget suveræniteten over Irak efter den amerikanskledede besættelse. Den har genåbnet skoler, hospitaler og klinikker. Trods angrebene på de irakiske styrker melder hundreder af irakere sig stadig frivilligt som betjente og soldater. Allawi lovede, at valget i Irak bliver gennemført til januar. Frygten har i denne måned bredt sig i store dele af Irak efter en bølge af bilbomber, bortførelser og ildkampe mellem oprørere og amerikanske soldater. Volden har kostet snesevis af amerikanske soldater og irakere livet. Det har overskygget de spirende tegn på fremskridt og dæmpet forventningerne om et demokratisk valg efter tre årtiers diktatur. Svært at afholde valg Allawi fastslog det som en »kendsgerning«, at der kunne afholdes valg i 15 af Iraks 18 provinser »i morgen«. Men de færreste eksperter, der forbereder valget, er enige med ham. Valgobservatørerne siger, at det bliver svært at gennemføre landsdækkende valg til januar. Ud over den udbredte vold mangler hver af de irakiske provinser den nødvendige infrastruktur til at gennemføre valghandlingen. Det betragtes af mange som et endnu større problem end sikkerheden. »Hvordan kan vi afholde valg, når de vil bombe hvert eneste stemmelokale«, spørger Husham Mahdi, kommunikationsingeniør i Bagdad. Marginalisering Allawi undlod i sin optimistiske vurdering at forholde sig til et centralt problem - marginaliseringen af det sunnimuslimske mindretal - der af mange betragtes som den største udfordring for Irak. Sunnimuslimerne, der mistede deres privilegerede status efter Saddam Husseins fald, indledte siden hen opstanden i Irak, hvor de har formået at modstå verdens stærkeste militær. »De (sunnimuslimerne, red.) er nøglen til befolkningen«, siger oberst John C. Coleman, stabschef for marineinfanteriets 1. Udrykningsstyrke. »Mange af dem betragter ikke regeringen som deres repræsentant. Der er mange, der blot gerne vil have en plads ved bordet, men de har endnu ikke forstået, hvordan de kan nå dertil. Processen frustrerer dem«. Da Allawi efter sin tale i Kongressen besvarede spørgsmål fra journalister, kaldte han Bagdad en »fremragende og sikker« by. Med hensyn til den uroplagede by Samarra påpegede Allawi, at man for nylig har indsat en ny politichef, og at irakiske soldater patruljerer byen »i tæt samarbejde« med den amerikanskledede koalition. Amerikanske militærfolk fortæller dog, at byen langtfra er pacificeret, selv om hæren for første gang i flere måneder er gået ind i byen. Den nye politichef, der blev udpeget tidligere på måneden, fratrådte få dage senere efter at have modtaget dødstrusler. Han var mindst den 12. politichef i byen efter Saddam Husseins fald. Ledtog med oprørere Nogle amerikanske militærfolk mener, at byens politikorps står i ledtog med oprørere, der har fået adgang til politiets våben og køretøjer. Den amerikanske hær er stadig i færd med at genopbygge den irakiske nationalgardes enhed i Samarra, efter at en hel bataljon, der var oplært af amerikanerne, i sommer forlod sin post på grund af angreb og trusler. Allawi sagde, at de nyuddannede irakiske styrker »bliver bedre og bedre dag for dag«. Amerikanske militærledere roser de irakiske styrker for at have hjulpet med at fordrive den yderligtgående præst Muqtada al-Sadrs oprørsstyrker fra Najaf. Men det er stadig tvivlsomt, om de irakiske styrker kan hamle op med oprørerne uden amerikansk hjælp. Mangel på udrustning og personel er et vedvarende problem. De irakiske styrker er stadig ikke i stand til at sikre områder efter amerikanske militæroperationer, og det er en væsentlig årsag til, at man har udskudt sådanne offensive aktioner i byer som Samarra og Fallujah, hvor oprørerne står stærkt. I byen Tal Afar i det nordvestlige Irak har overgangsregeringen ifølge Allawi »nedkæmpet« oprørernes forsøg på at gribe magten. Det forlyder fra Tal Afar, der har 200.000 indbyggere, at de maskerede oprørere ikke længere har kontrollen med byen. Men de amerikanske styrkers heftige bombardement og magtanvendelse - som var godkendt af Allawis regering - har skabt vrede blandt det turkmenske flertal, som man hidtil har opfattet som USA's allierede. Najaf i ruiner Allawi talte om »succes« i Najaf og Kufa, hvor indbyggerne har fejret fordrivelsen af den militante præst al-Sadr. Det er sandt, at den militære operation blev gennemført uden at forvolde alvorlige skader på Imam Ali-moskéen. Men amerikanernes voldsomme bombardement efterlod til gengæld store dele af den gamle bydel i ruiner. Den store guldkuplede moské er nu omgivet af udbombede og sønderskudte gader og bygninger. Og mens Najaf og nabobyen Kufa blev renset for militsfolk, så har mange væbnede militsgrupper tilsyneladende samlet sig i bydelen Sadr By i det østlige Bagdad. Der oplever man daglige skudvekslinger, ligesom unge mænd anbringer bomber, der udløses mod forbipasserende panserkøretøjer fra de amerikanske styrker. Allawis forsøg på at formilde indbyggerne i Samarra, Fallujah, og Ramadi - sunnidominerede byer, som regeringen slet ikke har kontrol over - har endnu ikke givet afgørende resultater. Under talen i torsdags undlod den udpegede ministerpræsident at fremhæve Fallujah, der er blevet et tilflugtssted for oprørere og mål for voldsomme amerikanske bombeangreb, som Allawis regering støtter. Talsmænd for byen, der har holdt møder med Allawis repræsentanter, siger, at overgangsregeringen har mistet sin troværdighed på grund af sine tætte forbindelser til USA. Oversættelse: Tonny Pedersen