De højreekstremistiske tyske partier NPD og DVU er blevet valgt ind i delstatsparlamenterne i Sachsen og Brandenburg med henholdsvis ni og seks procent, viste de første prognoser fra tv-stationen ARD, da valgstederne lukkede søndag aften. I Sachsen led de regerende kristendemokrater i CDU ifølge prognoserne deres største nederlag nogensinde i delstaten, men ministerpræsident Georg Milbradt ventes nu at satse på at danne en ny regering med det liberale FDP. I Brandenburg ventes også den socialdemokratisk-konservative koalition at fortsætte, selv om både SPD og CDU gik tilbage. Reformsocialisterne i PDS kom ind på andenpladsen efter SPD.
Højreekstremister valgt til to østtyske delstatsparlamenter
Lyt til artiklen