Torturanklager kan spænde ben for Tyrkiet

Finder der systematisk tortur sted i Tyrkiet? Spørgsmålet kan få stor betydning, når EU-kommissionen i december skal beslutte, om Tyrkiet skal have adgang til det fine europæiske selskab. Ifølge den tyrkiske regering eksisterer der ikke systematisk tortur, men en af Tyrkiets største menneskerettighedsorganisationer, Human Rights Association (IHD), siger, at den i årets seks første måneder modtog næsten 700 klager over systematisk tortur. »Tortur finder systematisk sted i Tyrkiet. Beviset er, at vi har modtaget 692 anmeldelser i første halvdel af 2004«, skriver IHD i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at der i 2003 blev registreret 1.391 tilfælde af tortur. »Tallene inkluderer ikke torturofre, som vælger at leve i stilhed og overvinde deres traumer af frygt for at blive anholdt og udsat for endnu hårdere tortur«, skriver IHD. I kamp mod tortur For den tyrkiske regering kommer tallene på et meget skidt tidspunkt, fordi en EU-delegation i disse dage er i Tyrkiet for netop at undersøge anklager om tortur. Delegationens konklusion vil i starten af oktober komme med i en EU-rapport, som EU-lederne utvivlsomt vil skele stærkt til, før de i december træffer den endelige beslutning om Tyrkiets EU-medlemskab. Den tyrkiske regering forsøgte som ventet at nedtone IHD's tal. »Alle ved, at det ikke er systematisk tortur eller planlagt tortur. Alle internationale menneskerettighedsgrupper ved det, og EU ved det«, sagde udenrigsminister Abdullah Gül torsdag på et pressemøde. Indenrigsminister Abdulkadir Aksu understreger, at regeringen i øjeblikket er i gang med at ændre på politiuddannelsen, så tyrkiske politifolk bliver uddannet efter europæiske standarder. »Vi betragter tortur som en forbrydelse mod menneskeheden. Og vi er målrettet i kampen mod tortur og mishandling«, siger Aksu til tv-stationen CNN Türk. Kræver handling Formanden for IHD, Hüsnü Öndül, siger, at hans organisation er tilhænger af et tyrkisk EU-medlemskab, fordi det kan være med til at reducere tortur. »Når vi taler om systematisk tortur, betyder det ikke, at den bliver beordret af regeringen«, understreger Öndül, som dog mener, at regeringen bør drages til ansvar for torturen. Den tyrkiske regering har netop iværksat en menneskerettighedsreform, som bl.a. indeholder en 'nul tolerance'-politik over for tortur. Det betyder, at torturudøvere kan risikere op til 12 års fængsel. Samtidig har indenrigsministeriet startet en internetside, hvor ofre kan anmelde tortur og følge behandlingen af deres sager. »Det er naturligvis positivt, at man indfører 'nul tolerance' over for tortur, men ord skal følges af handling. Både vi og regeringen ved, hvor tortur bliver udøvet, hvem der står bag, og hvem der vender det blinde øje til. Vi kræver, at regeringen straffer de ansvarlige«, siger Hüsnü Öndül.