Chirac sender udenrigsminister i gidselsag

Den franske præsident Jacques Chirac sender sin udenrigsminister Michel Barnier til Mellemøsten for at få løsladt to franske journalister, der har været holdt som gidsler i Irak i en uge. Præsidenten afviser samtidig, ganske som flere franske topministre, at følge gidseltagernes krav. De to journalister Christian Chesnot og Georges Malbrunot blev angiveligt taget som gidsler for en uge siden af militante irakere, der kræver, at Frankrig skal ophæve en omstridt lov, der forbyder muslimske kvinders tørklæder som hovedbeklædning. Gruppen med navnet 'Iraks Islamiske Hær' kalder tørklædeforbuddet en »provokation mod den islamiske religion og mod personlig frihed«. Gruppen har tidligere slået et italiensk gidsel ihjel. 'Løslad gidslerne' Den arabiske tv-station al-Jazeera viste lørdag en optagelse, hvor gidseltagerne giver den franske regering 48 timer til at ophæve forbuddet. Men det afviser Jacques Chirac: »To franskmænds liv er på spil. På vegne af den samlede franske nation kræver jeg dem løsladt. Alt vil blive gjort for at nå dette mål«, lovede Chirac i en tv-tale. Villepin holdt tidligere på dagen krisemøde med flere øvrige ministre. Og havde efterfølgende denne melding: »Det franske folk uanset race eller religion er forenet i støtten til vores landsmænd Chesnot og Malbrunot. I fællesskab anmoder vi om deres løsladelse«, sagde indenrigsminister Dominique de Villepin efter mødet ifølge nyhedsbureauet AP. Muslimsk kritik Også fra det muslimske miljø i Frankrig er der kritik af gidseltagerne. »Vi må under ingen omstændigheder bøje os for kravene og forhandle med gidseltagerne. Det er afpresning og taberne bliver det muslimske fællesskab i Frankrig. Tørklædeproblematikken er et fransk anliggende«, sagde Lhaj Thami Breze, der er præsident for den magtfulde paraplyorganisation 'Unionen af islamiske organisationer i Frankrig.' Forbud mod symboler Tørklædeforbuddet blev vedtaget i marts af et bredt politisk flertal i Frankrig. Loven forbyder franske elever at bære religiøse kendetegn som eksempelvis muslimske tørklæder, store kristne kors og jødiske kalotter i de offentlige skoler og på universiteterne. Bestemmelsen er blevet stærkt kritiseret i islamiske lande, som har set den som et bevis på diskriminering af muslimer.