Kriminelle bander breder sig til mindre storbyer i USA

Den seneste uge har en lille pige flere gange om dagen spadseret ensom hen over de amerikanske tv-skærme, mens hun sørgmodigt har fortalt seerne om sin opdigtede skæbne. »Den 4. juni blev min bror idømt fem års fængsel for at have skudt på en. Den dag dømte han mig til fem år, hvor jeg skal gå alene hjem fra skole«. Den korte film skal minde USA's unge om, at det ikke kun er dem selv, der skal bære straffen for deres forbrydelser. Filmen kommer på baggrund af nye dystre statistikker, der viser, at selv om kriminaliteten generelt er faldende i hele USA, så er de kriminelle bander på fremmarch igen. I 2002 blev der begået halvanden gang så mange bandemord som tre år forinden. Og skydevåben er udbredt blandt bandemedlemmerne. Ligeledes i 2002 genvandt den amerikanske hovedstad den lidet attraktive position som USA's mordhovedstad. Med 45,8 mord per 100.000 indbyggere var Washington den amerikanske storby med den højeste mordrate. Mindre byer rammes Men noget af det, der for alvor har fanget de amerikanske myndigheders og kriminologers opmærksomhed, er, at banderne nu ikke kun er aktive i deres traditionelle miljøer i de største byer. Nu er de også i mindre storbyer som Tulsa i Oklahoma, Durham i North Carolina, Boston i Massachusetts og Victoria i Texas. Selv om der er lavet flere undersøgelser, er der ikke en entydig forklaring på, hvorfor bandekriminaliteten griber om sig igen, efter at mange storbyer i løbet af 1990'erne havde held med mange forskellige initiativer for at komme den til livs. Men de fleste steder er der registreret en klar forbindelse til narkohandel, og 1.034 af i alt 16.204 mord begået i USA i 2002 er registreret som banderelaterede. Det er den højeste andel siden 1995, og 87 procent af alle amerikanske byer med over 100.000 indbyggere har problemer med bander. Kriminologen bag den mest omfattende rapport om organiseret ungdomskriminalitet, James Alan Fox fra Northeastern University i Boston, peger blandt andet på, at mange tidligere fængslede nu er blevet løsladt igen, at politiet bruger mere energi på at forebygge terror end på gadekriminalitet, og at mange unge søger spænding i en tid, hvor det er svært at finde arbejde. »Mange af de unge rekrutter i dag var ikke født for 15 år siden, så de har ikke oplevet, at bandekriminalitet kan sende folk tidligt i graven. Bander er spændende, de giver status, og unge får beskyttelse, et ry og knytter bånd til andre mennesker. Når samfundet kigger væk, kommer kriminaliteten - og især ungdomskriminaliteten - tilbage. Der er en ny generation af teenagere hvert femte år,« siger James Alan Fox til avisen Christian Science Monitor. I flere byer mener myndighederne, at banderne er rykket ud af deres traditionelle territorier i Los Angeles, Chicago og New York og ud til forstæder og andre byer, fordi de har fundet nye markeder for narkotika og nyder mindre opmærksomhed fra politiet i mindre byer. Der er ifølge avisen USA Today også eksempler på unge, der er sendt ud af storbyerne til at 'køle af' hos familien, men som i stedet er endt med at danne deres egen bande det nye sted. Eget ansvar En af Alan Fox's kolleger, Jack Levin fra Northeastern University i Boston, mener i nogen grad at de mindre byer selv har ansvaret for, at de nu også bliver plaget af bandekriminalitet. »De anså det ikke for nødvendigt at gennemføre reformer og udtænke en politik mod voldskriminalitet. De følte sig immune over for noget, de så som storbyproblemer. Og nu betaler de prisen,« siger Jack Levin til Christian Science Monitor. I Tulsa, Oklahoma, har politiet måttet erkende, at det har givet bagslag ikke at holde øje med de tidligere bandemedlemmer, da man i slutningen af 1990'erne mente at være kommet kriminaliteten til livs. En 12 mand stor specialgruppe under politiet blev med årene flyttet til andre opgaver, men sidste år var der rekordmange mord i byen - 70 - hvoraf de 17 blev sat i forbindelse med bander. Og løsladelsen af en tidligere bandeleder satte sig lynhurtigt spor. »Vi vidste, at han var på vej ud. Da han blev løsladt, blussede volden tydeligt op,« siger politichef Walter Busby til USA Today. Busby mistænker nu den løsladte bandeleder for at have været involveret i omkring 6 af de 17 bandemord, og han mener, at 3.300 af byens lige under 400.000 indbyggere har fast forbindelse til en bande. Tallene fra hele landet har også fanget forbundsregeringens interesse. Kongressen er i øjeblikket ved at behandle et forslag om at oprette et nyt landsdækkende center, der kan indhente efterretninger og sammenholde oplysninger om bandekriminalitet i hele landet. Mærkelige tal for New York Noget af det, det nye center også må formodes at skulle se på, er den store gåde i forbrydelsernes USA: Hvordan kan det være, at kriminaliteten bliver ved med at falde i New York? I absolutte tal er der færre mord i New York med over otte millioner indbyggere end i Chicago, hvor der bor under tre millioner. En lokal politiforsker sagde for to år siden, at hvis antallet af mord i New York blev ved med at falde i uændret omfang, ville mordene allerede i 2010 skulle tælles i minus. Siden er kurven fladet lidt ud, men landets største ekspert i New Yorks mord, kriminolog Eric Monkkonen, der har studeret lokalarkivets mordlister for de sidste 200 år, kan stadig ikke helt give en forklaring. »Gode nyheder er gode nyheder. Men tallene driller os,« siger Monkkonen til USA Today. Racemæssige skævheder En forklaring kan dog være den stadige stigning i antallet af fængslinger. Med to millioner amerikanere bag tremmer er USA og Kina de lande i verden, der sætter flest mennesker i fængsel. I USA er der i øvrigt en stor racemæssig forskel: Af den årgang drengebørn, som blev født i 2001, vil en tredjedel af sorte amerikanere havne i fængsel, en sjettedel af de spansktalende ( hispanics) og en ud af hver 17 hvide. Kritikere har gentagne gange advaret om, at mange vil vende tilbage til kriminalitet, når de atter lukkes ud, mens fortalerne for fængslingerne betoner dem som beskyttende og forebyggende.