Norge lader sine soldater blive hjemme

Det land i Norden, som har den højeste fredsprofil, nemlig Norge, er samtidig det land, der sender mindst personel til FN's fredsbevarende operationer. I maj i år var så få som 54 personer udsendt som civilt politi, observatører eller FN-soldater. »Der bliver lagt mærke til den ringe indsats i FN, fordi Norden historisk set har haft en høj profil, når det gjaldt de Blå Baretter, som FN-soldaterne ofte bliver kaldt«, siger Torunn Tryggestad, forsker ved FN-programmet på Norsk Utenrikspolitisk Institutt, NUPI. »Der er en tendens i flere lande til, at NATO-ledede operationer bliver prioriteret højere end FN-operationer«. Det ser man tydeligt i Norden. Både Norge og Danmark er medlemmer af NATO (det samme er Island, som i maj overhovedet ingen folk havde ude i FN's fredsbevarende operationer). Sverige og Finland, der står udenfor NATO, har opretholdt et større engagement i FN's operationer. Sverige har 402 personer og Finland 227 i forskellige FN-operationer. Danmark har blot 57, mens 442 militærfolk er udsendt for NATO, og 496 er i Irak som en del af den amerikanskledede koalition. Dertil kommer 7 udsendt som EU-observatører samt 33 politifolk, fortrinsvis udsendt som led i EU-operationer. Kompensation Norge forsøger at kompensere for, at landet ikke er EU-medlem, ved at være en aktiv fredsmægler og dermed mere interessant i det internationale diplomati. Norge har en mæglerrolle i Sri Lanka og andre lande og sammen med Nobels fredspris bruges den aktivt til at markedsføre Norge. Det gør blot misforholdet mellem den fredsvilje, der bliver udtrykt, og den ynkelige indsats i FN's fredsbevarende missioner endnu større. »Man giver indtryk af, at vi stadig er store ude i verden - men det passer jo ikke. Det er vanvittigt af Norge at have så få soldater ude. Det er vigtigt at have et forholdsvis stort norsk militært udenrigsengagement«, siger Thorbjørn Jagland, som er formand for Stortingets udenrigsudvalg og tidligere socialdemokratisk udenrigsminister. Nedtrapning Også den norske indsats i NATO-ledede operationer er blevet trappet kraftigt ned i sommer. 500 soldater i Kosova er blevet erstattet med en helikopterenhed, der inklusive vedligeholdelsespersonale er på 100 personer. Samtlige 150 udsendte fra et ingeniørkompagni i Irak er blevet trukket hjem. De seneste år har den norske militærindsats været på 1.000 soldater på udlandsopgaver. Nu er der bare 600 personer ude - det er det laveste tal i 25 år. »Der kunne have været flere norske soldater ude, hvis NATO havde besluttet at sende dele af sin specielle udrykningsstyrke (NRF) til Afghanistan. I indeværende halvår har Norge 200 mand øremærket til NRF«, siger kontreadmiral Jan Reksten fra Forsvarsministeriets operationsafdeling. Den specielle udrykningsstyrke skal altid være klar og må derfor ikke sendes ud på andre opgaver. Den største norske indsats finder sted nu sted i Afghanistan. I sidste halvdel af i år kommer styrken der til at bestå af 300 personer, en forøgelse på 70 personer. »Den norske indsats kommer nok også fremover til at koncentrere sig om Afghanistan«, siger Torunn Tryggestad. Hun tror ikke, at Norge kommer til at spille nogen væsentlig rolle i Sudan, hvis der kommer en fredsaftale, og FN sender styrker til landet. »Jeg tror højst, vi sender 50 personer«, siger hun. Behovet for FN-soldater er størst i Afrika. Det er samtidig et område med store sikkerhedsrisici. »Jeg tror nok, at den begrænsede norske interesse til dels grunder sig på de erfaringer, man gjorde sig, blandt andet i Somalia i 1990'erne. Antallet af håndvåben i Afrika er steget voldsomt, og de er ofte i hænderne på børn og unge, som er vældig uforudsigelige«. Torunn Tryggestad påpeger, at det vigtigste ikke er antallet af FN-soldater, som de nordiske lande bidrager med - men derimod at de, som bliver sendt ud, har den rette spidskompetence. »Det er almindeligt kendt, at kompetencen hos visse FN-styrker fra andre dele af verden ikke er lige så høj som den, de nordiske styrker har«, siger hun.