Saddam meget fåmælt under afhøringer

I de næsten syv måneder, hvor Saddam Hussein har været i amerikansk forvaring, har han stort set intet afsløret om de forhold, som interesserer amerikanerne mest: masseødelæggelsesvåben, opstanden i Irak efter selve krigen og eventuelle forbindelser til terrororganisationen al-Qaeda. En gang imellem under afhøringerne kunne Saddam Hussein komme med overraskende udtalelser og iagttagelser, som når han begrundede årsagen til at invadere nabolandet Kuwait i 1990 - optakten til den første Golfkrig. Saddam Hussein lod forstå, at han ikke stolede på sine officerer, og at det var bedst at holde dem travlt beskæftiget. Underforstået, at så havde de ikke tid til at begå kupforsøg mod landets enehersker. Det siger flere af de amerikanere, som har deltaget i afhøringerne af Saddam Hussein, til avisen New York Times. Saddam blev hovedsageligt afhørt af en enkelt efterretningsofficer, som taler arabisk. Amerikanerne afviser psykisk pres Amerikanerne afviser, at de har anvendt psykisk pres eller tortur. De brugte dog psykologi i håb om at få væsentlige oplysninger ud af diktatoren, men tilsyneladende forgæves. På et tidspunkt skældte han ud på forhørslederne. Under flugten havde jagten på ham været så intens, at folk - som ellers ville hjælpe ham - ikke turde. Det var meget skamfuldt for dem, fordi det var et brud på deres arabiske gæstfrihed. Han fortalte dog aldrig, hvor han opholdt sig under flugten. Saddam tilfredsstillede ikke forhørsledernes nysgerrighed om, hvor han befandt sig i krigens første dage, da USA forsøgte at slå ham ihjel ved at bombe steder, hvor man mente, han opholdt sig. Under afhøringerne pralede Saddam af, at han havde infiltreret oppositionsbevægelsen Den Irakiske Nationalkongres, som var med til at overbevise præsident George W. Bush og hans regering om, at Irak udgjorde en trussel og skulle invaderes. Vil ikke tale om al-Qaeda Iraks dengang regerende Baathparti og dets rødder i 1970'erne ville Saddam hellere end gerne diskutere, mens han ikke var samarbejdsvillig, når forhørene kom ind på terrorlederen Osama bin Ladens organisation al-Qaeda eller masseødelæggelsesvåben. »Vi fik meget lidt ud af det. Jeg vil nærmest sige ingenting«, siger en af de folk, som New York Times har talt med. Han tilføjer, at forhørsledere »helst arbejder på en måde, så de vinder tilliden« hos den person, som bliver afhørt. Det lykkedes ikke med Saddam Hussein.