Før de amerikanske styrker overdrog magten til den irakiske overgangsregering 28. juni, sørgede USA for at sikre sig kontrollen over 1,7 ton uran. Sammen med uranen fjernede amerikanerne omkring 1.000 'stærkt radioaktive kilder' og fløj dem ud af Irak. Den amerikanske energiminister, Spencer Abraham, har løftet sløret for aktionen, som beskrives som en 'stor præstation'. Spencer Abraham peger på, at det nu vil holde 'potentielt farligt atommateriale ude af hænderne på terrorister', skriver AP. Derudover har aktionen forhindret, at materialet ville falde i hænderne på lande, der ønsker at udvikle deres egne atomvåben. Frygt for 'dirty bomb' En såkaldt 'dirty bomb' er en stor bekymring blandt vestlige efterretningstjenester. En 'dirty bomb' er en kombination af radioaktivt materiale og en konventionel eksplosion. Uran er dog ikke egnet til en 'dirty bomb', men de 1.000 andre kilder, som blev fjernet under den hemmelige aktion, indeholder en bred vifte af radioaktivt materiale til medicinale og industrielle formål, oplyser en talsmand fra det amerikanske energiministerium til AP. Det radioaktive materiale blev pakket ned af 20 eksperter fra det amerikanske energiministerium i hemmelige laboratorier. Derefter blev det fløjet ud af landet på et militærfly. FNs Internationale Atomenergi Agentur og irakiske myndigheder blev informeret før operationen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























