En fireårig dreng i Tyskland har givet sine omgivelser noget at spekulere over. Og videnskabsfolk noget at arbejde med. Han blev født i Berlin, og på grund af en sjælden genfejl har han dobbelt så stor muskelmasse som sine jævnaldrende, og han kan uden problemer hold en 3,15 kilos vægt i strakt arm. Det skriver det anerikendte medicinske tidsskrift The New England Journal of Medicine. Neutraliserer muskelhæmmende protein Rent fysiologisk sker der det, at drengens DNA-segment blokerer for myostatin-proteinet, som normalt hæmmer udviklingen af muskulaturen. Mange læger har håbet på at kunne fremstille dette gen for at kunne hjælpe muskelsvindspatienter, og med fundet af genet i den tyske dreng håber de nu, at der kan sættes skub i arbejdet med at fremstille et præparat, som kan kurere neuromuskulære sygdomme. Mange af de nuværende behandlinger er kun symptomlindrende og har mange bivirkninger. Lægemiddelindustrien forudser desuden, at der kan blive tale om en økonomisk guldgrube. Sportsfolk vil umiddelbart være en målgruppe, da de har brug for en lovlig måde at opbygge muskler på. Lægerne forventer også, at en neutralisering af proteinet vil kunne hindre fedtlagring, og det vil være guld værd i den vestlige verden, som slås med overvægtsproblemer. Ifølge The New England Journal of Medicine er den fireårige dreng helt rask, men lægerne frygter for hans helbred i fremtiden på grund af den usædvanlige vækst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
»Det er blevet en mission for mig at få folk til at opføre sig ordentligt i naturen«
»Det er helt sort, og det kommer bag på mig«: Mørket lægger sig over børn og unges nye krav
Klumme af Christian Jensen




























