Grundloven er som en gammel folkevogn, der trænger til en grundig hovedreparation. Derfor kan den nye europæiske forfatning, som EU's medlemslande ved redaktionens slutning var meget tæt på enighed om, godt siges at pynte ikke så lidt på danskernes rettigheder. Sådan cirka lyder det fra lektor Marlene Wind fra Københavns Universitet, der gennem ti år har fulgt EU's forsøg på at strikke en forfatning sammen. Værdier der ikke findes i grundloven Forfatningen er i sit forord udstyret med en række værdier, som man for eksempel ikke finder i grundloven, der er fra 1849. Det gælder ligestilling og velfærd. Det gælder vendinger som demokrati, værdighed og tolerance. Alle de ord skal være med til at afstikke rammerne for den politik, som EU finder på fremover. Ordene lyder overflødige, fordi ingen vel er parat til at indtage det modsatte standpunkt. Altså, hvem er ikke demokrat? Eller hvem vil tale for forskelsbehandling? »Det er bestemt ikke ligegyldigt. At ligestilling nu optræder i en forfatning betyder jo, at politikerne skal til at lave en hel forfatning om, hvis de vil vedtage lovgivning, som åbner for at gøre forskel«, siger Marlene Wind. Hun peger på, at også et land som England, der slet ingen grundlov har, kommer til at opleve nye tider med den europæiske forfatning. Blandt andet åbner forfatningen mulighed for, at briterne pludselig får strejkeret. Det er ikke tilfældet i dag. Ikke festfyld Heller ikke den politiske direktør fra tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, John Palmer, har mange ord til- overs for kritikken af, at forfatningens forord er ren festfyld. »Når du skal have et samarbejde med 25 lande, så er det da vigtigt, at værdierne ikke er vidt forskellige fra det ene hjørne af Europa til det andet. Og så lad mig endelig lige huske dig på, at der findes masser af steder i verden, hvor værdier som ligestilling og demokrati ikke er en selvfølge«, siger Palmer. På kritikerfløjen finder man JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde. Han har gjort det til JuniBevægelsens førsteprioritet at få forfatningen forkastet ved en dansk folkeafstemning. »Ja, det er da fine ord, og jeg er sikker på, at du kunne finde samme formuleringer i Sovjetunionen. Næh, det handler om hvilke politikere, der bliver sat til at lave politikken«. Velfærd kan tolkes på flere måder »Ordet velfærd kan jo blive udfyldt på mange måder. EU lægger op til, at danskere skal konkurrere på timeløn med folk fra Letland, der har en timeløn på 40 kroner. Er det velfærd«, spørger Bonde. Netop ordet velfærd gør, at den europæiske forfatning kommer til at stå i modsætning til den amerikanske forfatning, der i stedet slår på frihed og markedet. »Det er specielt franskmændene, som har haft en interesse i at skabe et modbillede til USA. EU får med ordet velfærd et socialt ansigt, som USA ikke har. Den interesse har de haft fælles med tyskerne, hvis egen forfatning har samme sociale betoning«, siger Marlene Wind. Vigtigt for domstolen Hun understreger samtidig, at ordene har betydning for, hvordan EF-domstolen kommer til at dømme. »Skal man tage hensyn til markedet, eller skal det sociale hensyn veje tungere? Dér kommer denne forfatning ind og spiller en rolle«, siger hun. SF's formand Holger K. Nielsen har intet imod værdierne i forordet. Hans eneste bekymring i den anledning har været, om kristendommen skulle nævnes. »Værdierne for det europæiske samarbejde har vi intet imod«. Socialdemokraternes EU-ordfører og nyvalgte medlem af Europaparlamentet, Henrik Dam Kristensen, er fortørnet over Jens-Peter Bondes kritik. »Hvis ikke vi havde kæmpet for at få disse værdier ind, så ville Bonde også have sat EU på den anden ende. Og så vil jeg da godt sige, at jeg er stolt over at være del af et projekt, som kan nævne velfærd og ligestilling i sin forfatning«. Så hvis det var enten-eller, og du skulle vælge mellem den danske grundlov eller denne forfatning, så ville du tage forfatningen? »Sådan kan du ikke stille det op. Der er ikke enten-eller, og den danske grundlov kommer til at leve fint ved siden af forfatningen«, siger Henrik Dam Kristensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























