Løfter til Rusland om opbygning af olieindustri

USA har givet Rusland indrømmelser for at stemme for den nye Irakresolution, siger Viktor Kremenjuk, vicedirektør for forskningsenheden USA Canada Instituttet i Moskva. »Der er, ifølge mine oplysninger, givet løfter for russiske virksomheders medvirken ved genopbygning af især Iraks olieindustri. Men USA kan jo ikke give bindende løfter, da det nu er den nye irakiske regering, der formelt set træffer den slags afgørelser. Men reelt lades russiske virksomheder kun ind, hvis USA anbefaler regeringen at gøre det og undlader at lægge hindringer i vejen som tidligere«, siger Kremenjuk. Irak får kontrollen I resolutionsteksten står der, at FN's sikkerhedsråd »genbekræfter det irakiske folks ret til frit at beslutte sin egen politiske fremtid og kontrollere sine egne naturressourcer«. Vil Rusland nu gå fuldt ind i Irak med genopbygningshjælp og fredsbevarende styrker? »Ruslands position i spillet om Irak er styrket, men desværre er det sket gennem blodig svækkelse af USA's. Nu må Rusland finde ud af, hvordan det kan gøre denne styrkelse til et politisk aktiv. Hvis FN bliver den ledende internationale magt, vil Rusland gå fuldt ind. Hvis USA forbliver den ledende magt i Irak, har vi ingen interesse i det«. Og hvad med Iraks store gæld til Rusland? »Den er ikke til debat nu. USA har krævet den over otte milliarder store irakiske gæld til Rusland eftergivet. Det vil vi ikke forhandle med amerikanerne om, men tage op med en suveræn irakisk regering«, siger Kremenjuk. Han understreger, at uanset hvad USA gør, står Rusland centralt, når det gælder at få Iraks oliesektor, der i årtier var domineret af Sovjetunionen, på benene. 'De kan ikke klare sig uden os' Nikolaj Tokarev, direktør for det russiske olieselskab Sarubesjneft, sagde for nylig til russiske medier: »Amerikanske oliefirmaer har draget den konklusion, at de ikke kan klare sig uden os«. Tokarevs olieselskab har forhandlet om samarbejde med olieselskabet Chevron Texaco, verdens største olieboringsfirma Nabors og andre amerikanske selskaber. »Irak har købt mest olieudstyr fra Sovjetunionen og Rusland. De, som er involveret i industrien i dag, ved, at intet kan ændres hurtigt uden russisk medvirken«. I Irak i 37 år Sarubesjneft har arbejdet i Irak siden 1967 og anses for at kende landet bedre end noget andet udenlandske firma. I sovjettiden hjalp det med at åbne Rumaila-oliefeltet i det sydøstlige Irak med en kapacitet på en million tønder olie om dagen. I Saddam Husseins sidste periode håbede firmaet på et stort fremstød ved sammen med det russiske Lukoil at udvikle det gigantiske vestlige Quorna-oliefelt. Bagdad afblæste imidlertid den aftale på grund af rygter om, at Lukoil søgte garantier fra USA for det tilfælde, at Saddam blev fjernet. Ked af præcise forudsigelser Få dage før Husseins fald sagde Tokarev, at russiske virksomheder kunne miste alt i Irak, da USA ville søge at presse alle rivaler ud. Han sagde også, at der næppe ville ske nogen hurtig genopbygning af Iraks olieindustri, da »selvmordsbombere« ville kaste landet ud i »blodigt kaos«. »Jeg er ked af, at alle mine forudsigelser kom til at holde stik«, siger Tokarev nu. Angreb mod olieledninger I sidste måned bombede oprørere en olieledning i det sydlige Irak, som betød et fald på omkring 25 procent i Iraks olieeksport. Faw-olieledningen har en kapacitet på to millioner tønder olie om dagen, mere end Iraks nuværende eksport, der faldt til 1,2 millioner tønder efter bombningen. Tidligere blev adskillige angreb gennemført på en olieledning til Tyrkiet, men angreb på oliefaciliteterne i syd har langt alvorligere konsekvenser, da de står for næsten 90 procent af olieeksporten.