Latinamerika vil sælge varer i EU

Når det tredje topmøde mellem EU og Latinamerika går i gang i Mexico, er det to meget ulige verdener, der skal tale sammen på lige fod. Mødets synlige resultat vil blive en handelsaftale og nogle floromvundne ord om samarbejde. Den underliggende dagsorden handler mest om bekymringen over de skrøbelige demokratier i Mellem- og Sydamerika. Latinamerika vil handle med EU For de latinamerikanske lande er sagen klar. De vil gerne handle. Især vil de meget gerne ind på det europæiske marked med deres landbrugsvarer som kød, kaffe, frugt og grøntsager. De ser også EU og især Spanien som en politisk modvægt til USA, der har skuffet regionen bittert ved at rette sin opmærksomhed alle andre steder hen trods præsident Bushs løfter til sine sydlige naboer. Handelen mellem Europa og Latinamerika er i stigning, men til Europas klare fordel. Alligevel er den europæiske interesse i disse møder mest politisk, for dette forum er det eneste, hvor europæiske og latinamerikanske ledere har en stadig dialog uden amerikansk tilstedeværelse og dominans. Vil kopiere Europa Den dialog er kun blevet mere interessant for Europa af, at de vægtige lande, Brasilien, Argentina og Chile, nu alle har moderate socialdemokratiske regeringer med ønsker om at efterligne Europas sociale model. Men en ting er ønsker, en anden realiteter. Faktum er, at der med få undtagelser er grund til at være bekymret over Latinamerikas skrøbelige demokratier. Siden år 2000 er en række præsidenter fra regionen blevet tvunget til at gå af før tid - fra Argentina over Bolivia, Peru og Ecuador til Haiti. I langt de fleste lande møder de politiske partier desuden kun skepsis og mistillid blandt befolkningen. Frustrationer Ifølge en ny rapport fra FN's udviklingsprogram UNDP er mere end halvdelen af latinamerikanerne slet ikke imponerede over de demokratier, der op gennem 1980'erne erstattede ofte brutale diktaturer. Hele 54,7 pct. siger endda, at de er parate til at støtte et autoritært regime, hvis et sådant er i stand til at løse deres lands økonomiske problemer. Det er netop økonomien, der er den primære grund til befolkningernes foragt, for den første generation af latinamerikanere, som er vokset op med demokrati, har stort set ikke oplevet vækst i indkomsten per indbygger. Derimod har de unge set kløften mellem rig og fattig vokse støt. Næsten halvdelen af regionens 500 millioner indbyggere lever under fattigdomsgrænsen i lande, der for de flestes vedkommende har bunker af ressourcer. Den situation vil ikke blive ignoreret på weekendens topmøde, der har tiltrukket det største opbud af ledere fra begge kontinenter til dato. Nogle vil dog være fraværende. Det gælder Cubas præsident, Fidel Castro, som har meldt afbud uden at angive en grund. Diplomatisk krise Dog er det ingen hemmelighed at forholdet mellem de gamle venner Cuba og Mexico er inde i sin hidtil værste diplomatiske krise efter åbne skænderier mellem de to lande. Perus Alejandro Toledo tør ikke forlade Peru på grund af de igangværende uroligheder, og Argentinas Néstor Kirchner har simpelthen fået influenza. Deres lande vil dog være repræsenteret på mødet, blot på lavere niveau.