Norsk journalist beskyldes for at være Stasispion

Den norske journalist Stein Viksveen arbejdede i 27 år sammen med den tidligere østtyske efterretningstjeneste Stasi. Som mangeårig udenrigskorrespondent havde han kontakt til indflydelsesrige personer, som han udspurgte til fordel for den østtyske efterretningstjeneste. Det skriver den sidste chef for Stasis udlandsspionage HVA, Werner Grossmann, i en erindringsbog, der nu udkommer på dansk med et nyt særligt kapitel om Skandinavien. For to et halvt år siden opgav den norske anklagemyndighed ellers den hidtil største spionsag i Norge mod Stein Viksveen, med henvisning til at der ikke var tilstrækkelige beviser mod den norske journalist. De omkring 160 papirer, som Viksveen med dæknavnet Lanze skulle have givet til Stasi, var ikke hemmelige dokumenter. Oplysningerne var mulige at få via offentlige kilder. Det fremgik af den norske efterforskning, at agent Lanze fik et honorar, hver gang et dokument blev arkiveret i Stasis arkiv. Men det var ikke muligt at føre bevis for, at pengene gik til Stein Viksveen. Og den norske journalist har hele tiden fastholdt, at han er uskyldig. Dæknavn Lanze Alligevel skriver DDR's sidste spionchef nu, at Stein Viksveen samarbejdede med Stasi under dæknavnet Lanze lige fra 1962, og at han har adgang til »indflydelsesrige personer«. »Og han leverer informationer frem til 1989 ved at udfritte kilderne«, fremhæver Werner Grossmann i bogen. Han skriver dog samtidig, at »til gengæld kan han ikke skaffe os dokumenter. Slet ikke hemmelige NATO-dokumenter, som det senere er påstået«. På et tidspunkt mistænker Stasi den norske journalist for at være dobbeltagent, fordi han har kontakt til mange dissidenter i DDR, Polen og det daværende Tjekkoslovakiet. Men den mistanke opgiver den østtyske efterretningstjeneste. Forhenværende Stasimedarbejdere har tidligere identificeret Viksveen som spion, men det er første gang, at den øverste chef for den daværende udlandsspionage i DDR peger på den norske journalist. Werner Grossmann er kendt som den spionchef, der beordrede Stasis arkiv over agenter destrueret i forbindelse med DDR's sammenbrud. Og siden har han gjort sig umage med at beskytte sine agenter. Han skriver kun om den norske sag, fordi den er kendt i forvejen. Oprettede spionmappe Stein Viksveen har hele tiden forklaret, at han havde en god kontakt til en østtysker, Max Strobl, som senere viste sig at arbejde for Stasi. Så det måtte være ham, der uden hans vidende havde oprettet en spionmappe. Og han er overrasket over Grossmanns oplysninger. »Den norske rigsadvokat har vurderet sagen og sagt nej til den. Det her betyder ikke andet, end at Grossmann har været gennem dokumenterne og forsøger at få mig inddraget på en eller anden måde«, siger Stein Viksveen fra sit hus i Frankrig og fortsætter: »Lanze er ikke en enkelt agent, men en samlet sagsmappe. Stasifolk brugte af tjenestens midler og havde brug for nogle agenter at henvise til, og så oprettede de en mappe«. For nylig beskrev Politiken, hvordan spionchefen i sin bog også peger på, at den nuværende danske leder af EU-kommissionens kontor for Bulgarien, Morten Jung-Olsen, var spion for Stasi. Selv om den danske anklagemyndighed for fire år siden opgav sigtelsen mod danskeren - og at han nægter sig skyldig. På onsdag kommer Werner Grossmann til København for at fortælle om sin bog 'Den sidste spionchef' på et pressemøde.