Værdier er afgørende temaer i den amerikanske valgkamp

John Kerry er 'soft on crime'. Han er ikke alene for flink, når det handler om forbrydere. Han går også ind for bøsseægteskaber og abort, men er til gengæld imod den nuværende våbenlov og mod tvungen morgensang i skolerne. Den demokratiske præsidentkandidat står for alt, hvad konservative amerikanere ikke kan lide, og derfor mobiliserer de mod ham næsten dag og nat. I spidsen står det religiøse højre, der med mellem 15 og 18 procent af vælgerkorpset bag sig er en lige så stor magtfaktor som de sorte, latinamerikanerne eller medlemmer af fagbevægelsen, konstaterer Mark Rozell, professor i politisk videnskab i USA og forfatter til flere bøger om det amerikanske højre. »De kommer aldrig til at bestemme amerikansk politik. Økonomien spiller den vigtigste rolle, når amerikanerne stemmer. Men værdier har stor betydning, og det religiøse højre er på få år gået fra at være en mindretalsgruppe til at blive en meget indflydelsesrig gruppe«. To tunger Deres sympatier ligger hos præsident George W. Bush. Han er selv en af dem, han taler deres sprog og forstår deres tankegang. Men han skal også passe på, for endnu flere vælgere siger nej til den blanding af kristne holdninger og hårdkogt ærkekonservativ propaganda med krav om hårdere straffe til forbrydere og mindre hjælp til socialt udstødte, som det kristne højres ledere forsøger at sælge. »I politiske kredse siger man i dag, at republikanerne og George W. Bush skal være tosprogede. De skal både kunne overbevise det religiøse højre og moderate borgerlige vælgere, og Bush er god til at tale begge sprog«. Det gør han, når han forsvarer dødsstraf og hårde straffe til kriminelle og samtidig taler om det »medfølende Amerika«, der er solidarisk med ofrene og de unge, der takket være troen selv kan overvinde svagheder. Som han selv gjorde efter en turbulent ungdom, som Mark Rozell formulerer det. Men ingen kan vinde et parlamentsvalg med temaer som en skrappere kurs over for kriminelle, ægteskaber for homoseksuelle, abort og bøn i skolerne, mener en anden kendt professor i politisk videnskab, Stephen Wayne fra Georgetown Universitet i Washington, der har skrevet flere bøger om den amerikanske valgproces. Men disse emner bidrager til at mobilisere dele af vælgerne, for de er lettere at forstå end en lang snak om underskuddet på finansloven. De appellerer typisk også til mange arbejdervælgere, der af økonomiske årsager normalt stemmer på demokraterne, og det kan få betydning i de 17 stater, hvor valget reelt bliver afgjort, siger Stephen Wayne. Det er de stater, hvor kun få stemmer får betydning for, om den ene eller anden kandidat får statens valgmænd til det valgkollegium, der udpeger præsidenten. »Derfor vil Bush bruge disse temaer, når han henvender sig til disse vælgere, for indenrigspolitisk har han intet at byde på. Indtil nu har økonomien været dårlig. Gælden er steget. Skellet mellem rige og fattige er blevet større. Sociale og uddannelsesmæssige programmer er skåret ned. Miljøet er blevet dårligere, og raceadskillelsen er blevet mere tydelig«, konstaterer Stephen Wayne. Handlekraft I den situation kan 'livsstilsspørgsmål' bidrage til at mobilisere visse vælgere, og dertil kommer kandidaternes personlighed. Præsident Bush vil fremstå som den handlekraftige leder, der slår ned på terror, kriminalitet og tendenser i det amerikanske samfund, der ifølge konservative normer vil nedbryde de oprindelige amerikanske dyder. Den demokratiske præsidentkandidat har et image som en velovervejet, reserveret mand, som præsident Bush konsekvent omtaler som svag og eftergivende trods Kerrys mange medaljer fra indsatsen under Vietnamkrigen. Men måske er tiden inde til en mere frisindet, tolerant og åben politik? Både Stephen Wayne og Mark Rozell henviser til, at et flertal af de mange kvindelige vælgere ønsker en såden politik. Den faktor kan ligesom forløbet af krigen i Irak også få betydning, mener Stephen Wayne.