EU vil belønne tyrkiske cyprioter

De tyrkiske cyprioter er klar til at komme ind fra kulden, efter at de i lørdags med stort flertal stemte for FN's plan for en afslutning af 30 års deling af Middelhavsøen. Flere tiår med sanktioner og isolation kan være slut om blot få dage, selv om de ikke kommer med i EU på grund af de græske cyprioters overvældende afvisning af genforeningsplanen ved folkeafstemningen. 'Skygge' over Cyperns optagelse Cypern træder sammen med ni andre lande ind i EU på lørdag, men på grund af afstemningsresultatet bliver det kun øens græsk-cypriotiske del. »Der hviler nu en skygge over Cyperns optagelse i EU«, siger EU's kommissær for udvidelsen, Günther Verheugen. »Vi må arbejde på at gøre en ende på den økonomiske isolation af de tyrkiske cyprioter«. Ophævelse af handelsembargo Ifølge diplomatiske kilder kan det betyde en ophævelse af den handelsembargo, der har været gældende siden oprettelsen af den tyrkiske løsrivelsesrepublik i 1983. Cypern vil utvivlsomt blive drøftet, når EU's udenrigsministre i dag mødes i Luxembourg. Her vil også Cypern og de andre kommende medlemslande deltage. Den Tyrkiske Republik på Nordcypern er kun anerkendt af Tyrkiet, og de 150.000 indbyggere bliver bevogtet af 40.000 tyrkiske soldater, som fra 1. maj rent teknisk er en besættelsesstyrke i et EU-land. Nordcypern er sakket bagud Nordcypern er tvunget til udelukkende at handle med det tyrkiske fastland og er afskåret fra udenlandske investeringer på grund af sin forældede lovgivning. Nordcypern er derfor sakket bagud i forhold til den græske del af øen siden delingen i 1974. Nationalindkomsten per indbygger blandt de tyrkiske cyprioter er omkring 28.000 kroner sammenlignet med knap 90.000 og 141.000 kroner for hhv. græske cyprioter og EU-landene. Det endelige resultat af folkeafstemningen viser, at 64,9 procent af de tyrkiske cyprioter støttede planen, mens 75,8 procent af de græske cyprioter sagde nej. Præsident er ikke imod genforening Den græsk-cypriotiske præsident, Tassos Papadopoulos, som stod i spidsen for modstanden mod FN's mæglingsforslag, siger, at han ikke er imod genforening som sådan, kun imod FN-planen, og han vil arbejde videre for en løsning. FN's særlige udsending i Cypern, Alvaro de Soto, har imidlertid oplyst, at hans kontor lukker. »Det er en udbredt holdning blandt udenlandske iagttagere, at FN-planen var enten-eller. Der er ikke nogen anden plan. Det var et meget nuanceret, velafbalanceret forslag fra FN's side. Der var meget håndfaste garantier skrevet ind i planen«, siger Cypern-analytikeren James Ker-Lindsay. Det var spørgsmålet om sikkerhed, der skaffede nejsigerne så markant opbakning. Modstanderne af FN-planen spillede på frygten for, at det tyrkiske militær ikke ville holde sig til aftalens indhold, og at EU og FN ville stå magtesløse over for det, mener Ker-Lindsay. Kapitalinteresser på spil Dertil kommer økonomiske interesser i den magtfulde turistbranche. »Der er kapitalinteresser på spil. Nordcypern er et relativt uspoleret område og kan lære noget af de fejltagelser, som man har gjort på det sydlige Cypern«, siger Ker-Lindsay. Nejsigerne stod stærkest i ferieområdet Paphos, hvor blot 15 procent stemte ja.