Arabiske tolke en mangelvare

Med det arabiske trusselsbillede hængende i øjenhøjde prøver de vestlige efterretningstjenester at tilpasse sig nye tider. Men de har svært ved at få øjenkontakt. Der mangler kvalificeret arabisktalende personale. Det gælder også i Danmark. Hos den amerikanske efterretningstjeneste CIA kaldes pensionerede agenter tilbage på deres poster. Det er specielt folk til spionage i Irak og Afghanistan, der er brug for, skriver den amerikanske avis Los Angeles Times. I England har efterretningstjenesten MI5 åbent annonceret, at de søger 1.000 nye agenter med øre for arabisk - og hilser alle dialekter velkomne. Mange britiske agenter taler russisk, men få arabisk, forklares det. Men et stort problem er, ifølge tjenestens chefer, at erhvervslivet også vil have fingre i de højtuddannede arabisktalende. Og lokker med godbidder, som MI5 ikke har mulighed for at matche, nemlig høje lønninger. Mangler kvalifikationer I Danmark er problemet også, at der mangler kvalificeret arbejdskraft. Fra 1997 og frem til nu er der ikke uddannet sprogofficerer i arabisk, og erhvervslivet stjæler de dygtige arabisktalende til godt betalte stillinger i det private. Hverken PET eller Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, vil dog bekræfte, at de mangler arabisktalende personale. Det vil Forsvarsakademiets major Allan Hulgstad, der har ansvaret for forsvarets sprogofficerer, til gengæld gerne. »I øjeblikket er der et hul i efterretningstjenesten og i forsvaret. Vi mangler arabisktalende sprogofficerer. Lige nu har vi for eksempel besat tolkestillinger i Irak med civile, og det er en absolut nødløsning«, siger major Allan Huglstad. Kulturelt problem De civile tolke er et problem, fordi deres kvalifikationer svinger meget. »Vi sørger for, at de kan tage en gasmaske på. Men de er ikke lige så kvalificerede som sprogofficererne. Og du kan ikke være 100 procent sikker på en, der har sine rødder i en anden kultur. Vi undersøger selvfølgelig folk, så vi ikke får fundamentalister og jødehadere ind, men vi kan aldrig være helt sikre«, siger Allan Huglstad. I Danmark er manglen først og fremmest opstået, fordi uddannelsen af arabisktalende sprogofficerer stoppede i 1995, da Forsvarskommandoen ikke mente, den var nødvendig. Den blev genoptaget efter terrorangrebet 11. september, og den første årgang i syv år bliver færdig 1. august i år. »Uddannelsen blev genoptaget som et ønske fra Forsvarets Efterretningstjeneste«, fortæller major Allan Huglstad. PET ville angiveligt låne sprogofficerer Han oplyser, at PET har haft følere ude for at høre, om de kunne låne nogle sprogofficerer, fordi de manglede folk. Det vil PET ikke bekræfte. PET-chef Lars Findsen vil kun oplyse, at tjenesten »har omstillet sig til de nye trusler ved at ansætte en række nye medarbejdere med særlige kvalifikationer inden for blandt andet sprog, kulturelle og samfundsmæssige forhold«, som han skriver i en udtalelse til Politiken. Selv om 15 arabisktalende sprogofficerer fremover hvert år vil blive sluset ud af skolen, er det langtfra sikkert, at de vil vælge forsvarets veje. Erhvervslivet lokker Erhvervslivet herhjemme lokker også. De er villige til at give gode lønninger i bytte for sprogofficerernes ekspertise. Efter den toårige uddannelse behersker de arabisk flydende og har et indgående kendskab til den fremmede kultur. »Eksporten til arabisktalende områder er stigende. Når de eftertragtede sprogofficerer får mand, kone, børn, Volvo, villa og en fed løn, så er det ikke sikkert, at vi kan lokke dem med en ussel premierløjtnantløn«, siger Allan Huglstad.