Serbien fjerner sig fra Europa

Vojislav Kostunica, der fredag blev godkendt af Serbiens parlament som ny regeringsleder, sagde i weekenden til nyhedsbureauet Associated Press: »Dette land er ikke leverandør af menneskemateriale til krigsforbryderdomstolen i Haag«. Vigtigere problemer end krigsforbrydere Kostunica vil fortælle USA, der har truet med økonomiske sanktioner, hvis Serbien ikke udleverer krigsforbrydere, at han har »vigtigere problemer at tage sig af«. Kostunicas regering dannes med støtte fra Socialistpartiet, hvis formand stadig er den krigsforbrydersigtede Slobodan Milosevic. Blandt socialisternes krav var, at der ikke udleveres flere krigsforbrydere. Det var ikke noget svært krav for Kostunica at indfri. Han vendte sig skarpt imod udleveringen af Milosevic til Haag. Forværring Stojan Cerovic, en af Serbiens mest anerkendte politiske kommentatorer siger: »Det værste ved Kostunicas regering er, at den vil forværre forholdet til omverdenen. Krigsforbryderen Radovan Karadzic kan føle sig langt mere sikker i Beograd, hvor han menes at opholde sig, med Kostunica ved roret«. Kan Kostunica løse det, som han kalder vigtigere problemer? »Det ser slemt ud med en regering på Milosevicpartiets nåde, men det er endnu værre, at de fire partier i koalitionsregeringen er alt for forskellige. De vil nok bruge flest kræfter på intern strid«. Mindretalsregeringen dannes efter et langstrakt politisk drama siden parlamentsvalg i slutningen af december. Den omfatter ud over Kostunicas nationalistisk-konservative Serbiens Demokratiske Parti, centrum-højre-partiet G 17 Plus, det moderat nationalistiske Nyt Serbien og det monarkistiske Serbiens Fornyelsesbevægelse. Det kostede især problemer at få sidstnævnte parti til at underskrive koalitionsaftalen, da partiets populistiske og lunefulde leder, Vuk Draskovic, stillede stadig nye krav. Grådighed »Kostunicas parti, DSS, er meget fodslæbende, når det gælder økonomiske reformer og privatisering. G 17 er for hurtig liberalisering af økonomien. DSS ønsker unionen mellem Serbien og Montenegro styrket. G 17 ønsker et selvstændigt Serbien og ser unionen som en økonomisk dødvægt. Nyt Serbien og Draskovic' parti er begge monarkistiske, men det værste ved dem er, at de er politisk grådige i et omfang, der svarer dårligt til deres ringe størrelse«. Der blev taget mange skridt til reformerunder ministerpræsident Zoran Djindjic, der blev myrdet sidste år i marts. Hvorfor kunne der ikke dannes en regering med hans Demokratiske Parti (DS)?

»Kostunica gik til valg på et løfte om ikke at gå i regering med DS. Og han er jo en mand, der roser sig af aldrig at løbe fra sine løfter. Det er katastrofalt for Serbien, for DS er partiet med størst evne til modernisering. DS vil formentlig blive styrket af den ringe succes for Kostunicas regering, som vi desværre kan forvente«. Stormer fremMen kan det ikke i større grad styrke det ultranationalistiske Radikale Parti, der nu er parlamentets største parti?

»Det vil formentlig ske, når utilfredsheden sætter ind med Kostunicas regering. Vi har jo endnu ikke fået valgt en serbisk præsident. Det er højst sandsynligt, at Det Radikale Parti sejrer ved et nyt præsidentvalg, måske allerede i maj«. De Radikales fremstormen ser Cerovic som udtryk for »alt for store og derfor uindfriede folkelige forventninger til den første overgangsregering efter Milosevic«. Der er ikke nødvendigvis tale om et dramatisk nationalistisk tilbageslag, »men det er jo mere populært at love genrejsning af national stolthed, afvisning af vestlige krav og store lønstigninger end at love nødvendige, men smertefulde reformer«. Afviser Vesten Når det gælder Kostunicas nej til samarbejde med Haag, er der også stor splid i den kommende regering. »G 17 ønsker samarbejde med Haag, ikke mindst fordi alt andet skader Serbiens image og økonomiske muligheder. G 17 er den mest vestligt orienterede part af regeringen, men får mere end svært ved at få reformer igennem blandt de nationalistiske brushoveder«, siger Cerovic. Ledere af Det Radikale Parti hoverer over udsigten til hårdere kurs over for Haag, men forudser fallit for Kostunica på alle andre områder. Partiet, som mange serbere kalder fascistisk, var ikke med i regeringsforhandlinger, men »Kostunica er i farlig konkurrence med De Radikale om patriotisk bragesnak«. »Vores situation er i dag værre end noget andet lands i Østeuropa. Selv om vi havde stærke ledere lykkedes det os ikke at undvige en eneste af de grimme sider ved den østeuropæiske overgangsproces« »Det farlige er også, at Kostunicas parti omtaler Milosevic' og den demokratiske Djindjic' regering som et og det samme. Kostunica mener, at han skal starte forfra og rydde op efter begge. Han vil genrejse konservative serbiske værdier fra før socialismen. Det er en mærkværdig utopisk konservativ drøm, som han står for. Han bliver en rædsom ministerpræsident«, siger Stojan Cerovic. Den afgående viceministerpræsident Cedomir Jovanovic fra Djindjic' Demokratiske Parti siger: »Socialisterne er meget bedre partnere for Kostunica end os, når man tager i betragtning, hvad han ønsker. Det er at herske - ikke at reformere Serbien«. Forværring Jovanovic' partifælle, Dragan Kopcalic, mener, at Serbiens demokrater også bør kaste et kritisk blik på egne fejl og mangler. »Vores situation er i dag værre end noget andet lands i Østeuropa. Selv om vi havde stærke ledere som Zoran Djindjic med positive træk i bedste europæiske stil, lykkedes det os ikke at undvige en eneste af de grimme sider ved den østeuropæiske overgangsproces, hverken korruption, fald i produktionen eller grådige politiske ambitioner«, siger han i et interview med ugemagasinet NIN. Ifølge Kopcalic er krisen i Serbien »på alle områder« endnu dybere, end det ser ud, fordi der ikke er nogen oplagt løsning. »Indtil år 2000 var opgør med Milosevic' regime den oplagte løsning. Hvad er det i dag«, spørger Kopcalic, der understreger, at der nu vil gå måneder med fordeling af lukrative poster, »og så venter splittelser op til præsident- og lokalvalg«. Og som støtteparti kan Milosovic' socialistparti når som helst bringe regeringen til fald.