Nye EU-lande må dele støtte med de rige

Danmarks ønske om at øremærke størstedelen af EU's regionalstøtte til Østeuropa møder stærk modstand, når kommissionen onsdag offentliggør sit forslag om fordelingen af støtte til Europas fattige regioner. Efter mange måneders grundige forberedelser regner regionalkommissær Michel Barnier med at få opbakning til en model, der kun meget langsomt omfordeler støtten fra vest til øst. Ifølge Politikens oplysninger vil Barnier foreslå, at kun lidt over halvdelen af unionens budget til udvikling af fattige områder skal gå til de nye medlemslande i perioden 2007-2013. »Man kan ikke bare give alle pengene til Central- og Østeuropa. Det er en urealistisk opfattelse af situationen, og det ville blot skabe nye brud mellem landene og en ny ubalance i velstanden«, siger en højtstående kilde i kommissionen. Støtte handler om solidaritet »Regionalstøtten handler om solidaritet. Det er et fællesskab, vi skal bruge i alles interesse, ikke bare en forening, der udøver velgørenhed i Østeuropa og i øvrigt ignorerer problemer i andre medlemslande«, siger han. Hidtil har især lande som Spanien og Portugal nydt godt af regionalstøtten, men der er også områder i Italien, Storbritannien og det tidligere Østtyskland, som modtager mange penge. Statistisk set burde de fleste af dem miste retten til støtte, når 10 nye, relativt set fattigere lande i Central- og Østeuropa træder ind i EU. Men kommissionen mener, at man bliver nødt til at kompensere kraftigt for denne såkaldt 'statistiske effekt'. I alt 20 underudviklede regioner i Storbritannien, Tyskland, Spanien, Portugal og Belgien skal ifølge forslaget fortsat modtage støtte i det kommende årti. Modellen betyder, at det samlede budget for regionalstøtten i EU's strukturfonde og den såkaldte samhørighedsfond i 2013 vil være fordelt med kun 52 procent til de nye medlemslande og hele 48 procent til de gamle. En dyr fornøjelse Den gavmilde og langsomme nedtrapning af støtten til relativt set rigere områder i Vesteuropa bliver en dyr fornøjelse. Derfor er kommissionens rapport om fremtidens regionalstøtte ventet med stor skepsis i en række EU-lande. Anført af Tyskland, Holland og Sverige ønsker en gruppe af unionens mest velhavende lande at skære ned på hele EU-budgettet, så det i fremtiden ikke kommer til at overstige 1 procent af medlemslandenes samlede bruttonationalindkomst (BNI). Det er nogenlunde det niveau, som budgettet ligger på i dag. Største udgiftspost Men i sidste uge foreslog kommissionen et overordnet budget, der bringer udgifterne op på mindst 1,15 procent af BNI i 2013. Stigningen skyldes især de voksende udgifter til regionalstøtten, der ifølge kommissionen vil overhale landbrugsstøtten som EU's største udgiftspost. Det ventes blandt andet at betyde, at Danmarks årlige bidrag til unionen vil stige fra 15 milliarder kroner i dag til omkring 20 milliarder om få år. Blandt andet derfor hører den danske regering også til blandt strammerne. »Nedtrapningen af regionalstøtten til de 'gamle' medlemslande burde foregå meget hurtigere, end kommissionen har tænkt sig. EU's budget skal jo ikke bruges som varig bistandshjælp til visse regioner, men til udvikling af de fattigste«, siger Anne E. Jensen (V), næstformand i EU-parlamentets budgetudvalg. Plan vil gå igennem trods kritik Kommissionens eksperter er dog ret overbeviste om, at deres planer vil vinde til sidst, selv om der kommer kritik. Det skyldes især, at lande som Tyskland og Storbritannien næppe vil kunne argumentere for, at man skal tage støtten fra regioner i deres egne lande. »Hvis budgettet skal begrænses så meget, som den tyske regering foreslår, så bliver der ikke penge nok til de østtyske regioner«, advarede budgetkommissær Michaele Schreyer forleden.