Lettisk præsident beklager politisk 'sæbeopera'

Ifølge Letlands præsident, Vaira Vike-Freiberga, har letterne ikke brug for 'mexicanske sæbeoperaer'. »De kan bare følge med i den hjemlige politiske scene«, siger hun om det aktuelle slagsmål om dannelse af en ny regering, efter at ministerpræsident Einars Repses regering gik af 5. februar. Letlands førende dagblad, Diena, skrev fredag, at en række partiledermøder i denne weekend næppe vil bringe en ny regering, da de involverede partier har mest travlt med at pege på dem, som de ikke vil sidde i regering med. »Det kan fortsætte længe endnu, og absurditeten i spillet øges ved, at parlamentarikere nu hopper rundt mellem partierne«, siger den politiske kommentator Aaron Iglitis. 6 ud af en venstregruppes 11 parlamentsmedlemmer hoppede f.eks. i denne uge til højrepartiet, Letlands Første Parti. Ifølge lettiske medier blev de købt for store summer for at styrke partiet i forsøgene på at danne en højrekoalition. »Det er ikke sikkert, at andre højrepartier accepterer den slags trick, selv om alt synes muligt i lettisk politik«, siger Iglitis. På vej til EU Vike-Freiberga skoser politikerne for »politisk umodenhed« op til Letlands indtræden i EU 1. maj. Hun gjorde det samme, da en regeringskrise brød ud et par dage før folkeafstemningen i september sidste år. Da opfordrede hun i en tv-tale letterne til ikke at lade sig anfægte af det. »Regeringer kommer og går. EU handler anderledes seriøst om vores fremtid«, sagde hun. Dengang handlede krisen om, at medlemmer af koalitionspartier stik imod en aftale stemte imod Repses kandidat til leder af korrup-tionsbekæmpelsen. Lettiske medier ville vide, at korrupte koalitionspartnere ikke ønskede en effektiv leder af det, som Repse har gjort til sin hjertesag. Repses parti Nye Tider vandt sidste valg stort på løfter om effektiv korruptionsbekæmpelse. En af grundene til Repses tilbagetræden er, at hans regering har været i mindretal, siden Letlands Første Parti forlod den i sidste måned. Korruptionssag En medvirkende årsag var også en efterforskning af ministerpræsidenten selv for korruption, som koalitionspartnere stemte for. Repse har opkøbt store landområder og anklages for at spekulere i prisstigninger på jord efter Letlands indtræden i EU. Præsidenten har udtalt, at Repse måske ikke har brudt nogen love, »men fra et etisk synspunkt er der aspekter, som må siges at være i den grå zone«. Ifølge de seneste meningsmålinger er Repses parti stadig det suverænt mest populære med 27 procents vælgeropbakning. Samtidig har tusindvis af russiske letter i denne uge været på gaderne i en bølge af demonstrationer imod en ny lov, der betyder, at 60 procent af undervisningen skal foregå på lettisk i alle mindretalsskoler fra 1. september. Det rammer især skolerne for den største minoritet, russerne, der udgør omkring en tredjedel af befolkningen. Ruslands underhus, Dumaen, ventes i næste uge at behandle et forslag til skrappe sanktioner imod Letland, hvis sprogreformen ikke opgives.