Kohl beskyldes for at lyve om genforeningen

Kansler Kohl førte sine landsmænd bag lyset, da Tyskland blev genforenet. Det hævder forfatteren af en ny doktordisputats, der har vakt stort røre. Kohl påstod dengang, at det desværre ikke ville være muligt at give østtysk jord tilbage til dem, der fik den beslaglagt af den sovjetiske besættelsesmagt lige efter Anden Verdenskrig. Ifølge Kohl ville russerne have spærret for den tyske genforening, hvis jorden skulle gives tilbage til de oprindelige godsejere og storbønder. Partifælle Helmut Kohl og hans regering udtalte sig her mod bedre vidende, fastholder politologen Constanze Paffrath. Hun er partifælle med Kohl og repræsenterer CDU i byrådet i Mühlheim. Hendes disputats om det østtyske jordspørgsmål har fået den højeste akademiske anerkendelse, 'summa cum laude'. I virkeligheden spillede det sovjetiske krav ingen rolle under genforeningsforhandlingerne, fremgår det af disputatsen. Allerede inden forhandlingerne gik i gang, havde den tyske regering besluttet, at der ikke skulle pilles ved den 'jordreform', som Sovjetunionen havde gennemtvunget i sin besættelseszone, dén, der senere blev til DDR. DDR's fallitbo I stedet for at jorden blev ført tilbage til de gamle ejere, skulle den tilfalde staten. Det var opfattelsen i Kohls regering. Ved senere at sælge jorden ville man kunne finansiere genforeningen. Og dermed berolige de vesttyske vælgere/skatteydere, der var begyndt at frygte de vældige omkostninger ved sammensmeltningen med DDR's fallitbo. For at vinde valget i december 1990 valgte kansleren altså at sige noget, der stred mod sandheden, konstaterer Constanze Paffrath. Og hans falske fremlægning blev siden lagt til grund for to domme i forfatningsdomstolen. Efter at have læst doktordisputatsen føler udgiveren af det højt ansete ugetidsskrift Die Zeit, Michael Naumann, sig i sin gode ret til at beskylde den fhv. kansler for grundlovsbrud. 'Genforeningen begyndte med en løgn'. Sådan lyder overskriften på Naumanns hudfletning af den daværende regering, dens højtstående embedsmænd samt den daværende præsident for forfatningsdomstolen, Roman Herzog. Han blev siden forbundspræsident. Påstand mod påstand Den daværende indenrigsminister, Wolfgang Schäuble (CDU), der spillede en central rolle i genforeningsforhandlingerne, siger i dag, at Sovjetunionen stod fast på, at der ikke måtte røres ved 'jordreformen' og dens resultater. At påstå det modsatte kalder han »absurd«. Det er påstand mod påstand: For Sovjetunionens daværende leder, Mikhail Gorbatjov, har ved flere senere lejligheder erklæret, at der absolut ikke var noget sovjetisk pres. Jordspørgsmålet måtte de genforenede tyskere selv afgøre. Lav erstatning Den intense og bitre debat kommer, akkurat som den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er gået i gang med at behandle en klage, rejst af tidligere østtyske jordejere eller deres arvinger. De mener, de er blevet behandlet højst uretfærdigt af tyske domstole. Ganske vist fik de efter genforeningen tilkendt en erstatning, men den lå langt under markedsværdien. Nu kræver de den tabte jord tilbage eller en rimelig erstatning. Staten dømt De pågældende klagere, der i sin tid blev drevet fra deres godser eller store gårde, har grund til optimisme. For i sidste uge fastslog den europæiske menneskerettighedsdomstol, at Tyskland havde forbrudt sig mod princippet om ejendomsret i sin behandling af de såkaldte nybønder. Sådan kaldte man de østtyskere, der lige efter krigen fik tildelt en lille jordlod, skåret ud af de mægtige arealer på de beslaglagte godser. Det er dog uvist, hvor stor en erstatning disse 'nybønder' og deres efterkommere nu kan gøre sig forhåbninger om. Foreløbig har den tyske stat tre måneders betænkningstid, om den vil appellere dommen i Strasbourg eller ej. Kollektiv-problem Disse klagesager kan dårligt være mere komplicerede. Nybøndernes små jordlodder blev som nævnt taget fra de store godser. Så hvis de små bønder og deres arvinger nu skal have erstatning, så må det samme vel gælde for de store bønder og deres efterkommere. De var dog de oprindelige ejere. Men hvad stiller man op med de nye 'agroselskaber', der efter genforeningen blev oprettet på basis af de kollektiviserede landbrug? 14 år efter genforeningen er der stadig masser af ejendomsforhold, der er stærkt omtvistede. Skænderi om regningen Tidligst om tre måneder ventes den europæiske domstol for menneskerettigheder at fælde dom i sagen om de gamle storbrug i Østtyskland. Men allerede nu skændes centralregeringen i Berlin og de østtyske delstater om, hvem der i givet fald skal betale regningen. Hovedparten af de omstridte landbrug og grunde ligger i Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern. Her, i de to fattigste delstater, bæver man ved tanken om en lavine af erstatningssager. Derfor slår man på, at alle tyskere i givet fald skal være med til at betale: Genforeningen og dens følger, også de uventede, må dog være et fællestysk anliggende. Kohl melder fra Constanze Paffraths opsigtvækkende doktordisputats er fremsendt til domstolen i Strasbourg af klagernes advokater. Desværre indeholder den ikke, hvad den så hårdt angrebne Helmut Kohl kunne have fortalt. Den gamle 'genforeningskansler' lod telefonisk meddele, at han ikke stod til rådighed for videnskabelige arbejder. jorgen.v.larsen@pol.dk