Juridisk drama om magten i EU

Krisen om magtbalancen i fremtidens europæiske samarbejde nåede nye højder, da EU-kommissionen trods en haglstorm af advarsler besluttede at gå rettens vej for at få afgjort, hvilke økonomiske spilleregler der gælder for unionen. EF-domstolen skal nu beslutte, om den vil acceptere en hastesag. Dommerne skal i så fald afgøre, hvorvidt unionens finansministre handlede ulovligt, da de i november sidste år suspenderede euroreglerne i den såkaldte stabilitetspagt for at lade Frankrig og Tyskland slippe for straf på grund af dårlig økonomi. »Det er vores opfattelse, at ministrene ikke brugte de korrekte procedurer med hjemmel i traktaten, da de tog den beslutning. Derfor har den samlede kommission nu besluttet at afprøve sagen ved domstolen«, siger Gerassimos Thomas, talsmand for eurokommissær Pedro Solbes. Flertal støtter Solbes Især britiske og franske medlemmer af EU-kommissionen var skeptiske over for at gøre den politiske strid om reglerne for budgetdisciplin til et juridisk slagsmål - men flertallet af kommissærer støttede formand Romano Prodis holdning om, at kommissionen er nødt til at forsvare traktaten til det sidste. »Hvis ikke vi gik til domstolen, så ville vi kaste EU ud i en fuldstændig uforudsigelig situation uden love. Det ville blive et orgie, hvor de største lande altid bestemmer på bekostning af de små«, siger udviklingskommissær Poul Nielson. Sag skal hastes igennem Kommissærerne beder EF-domstolen om en hasteprocedure, der kan vare mellem tre og seks måneder. Men det kan dommerne vælge at se bort fra og i stedet behandle sagen normalt, hvilket kan tage helt op til to-tre år. Domstolen har også mulighed for helt at afvise sagen med den begrundelse, at den er for politisk. Det er dog yderst sjældent, at dommerne gør det. »De burde ellers afvise den, for det er en helt umulig sag. En rigtig møgsag, faktisk«, siger Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret ved Københavns Universitet. »Hvis domstolen ikke giver kommissionen medhold, så ser det ud, som om juraen giver op over for den politiske magt. Men hvis den giver kommissærerne ret, så risikerer man, at Frankrig og Tyskland bare er ligeglade, og så kommer domstolens egen troværdighed i krise«, siger han. Politisk ramaskrig Det udløste et politisk ramaskrig fra en række mindre lande, da EU's største lande på et møde 25. november sidste år fik gennemtrumfet en højst utraditionel beslutning, som tillader regeringerne i Berlin og Paris ustraffet at bryde reglerne om, at et medlemslands offentlige underskud ikke må overstige tre procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Men selv kritiske røster som Den Europæiske Centralbank eller regeringen i det lille euroland Østrig tvivler på visdommen i en retssag, der jo uanset udfaldet ikke vil forbedre Europas økonomi. Andre eksperter mener, at sagen er sund for EU: »Der er skabt en stor mistillid blandt landene, som også afspejles i det fejlslagne forsøg på at blive enige om en EU-forfatning. En klar dom er det eneste, der kan få unionen tilbage på sporet igen«, siger Marlene Wind, lektor i europæisk integration ved Københavns Universitet. Ikke desto mindre giver regeringerne i både Frankrig og Tyskland indtryk af, at de ikke forventer nogen sag ved domstolen. »Ministrenes afgørelse var helt i tråd med traktaterne. Ikke mindst med henblik på de opgaver, som EU står over for i den nærmeste fremtid, ville det have været mere hensigtsmæssigt at satse på samarbejde mellem unionens institutioner frem for en konfrontation«, siger den tyske finansminister, Hans Eichel.