Flere (pige)børn skal i skole

Det er livsfarligt ikke at gå i skole. I ulandene er børn, der ikke går i skole, mere udsatte for fattigdom, vold, sult, seksuelt misbrug og slaveri end skolebørn. De er mere syge og mere udsatte for hiv-smitte. Desuden er der en overrepræsentation af analfabeter blandt kvinder, som dør i barselsseng. 121 millioner børn går ikke i skole Unicefs årlige rapport over situationen for verdens børn, der blev offentliggjort torsdag, skønner, at der i dag er 121 millioner børn i skolealderen, som ikke går i skole - heraf 65 millioner piger. Hvorfor rapporten i år da også sætter fokus på vigtigheden af, at der i de kommende år gøres en ekstra indsats for at få flere piger placeret på alverdens skolebænke. Pigerne halter efter Man har ellers længe troet, at bestræbelserne på at få flere børn i skole ville gavne piger og drenge lige meget, siger generalsekretær Steen M. Andersen, Unicef Danmark. Men det har ikke været tilfældet, viser det sig nu: »Selv om flere piger verden over er kommet i skole, halter pigerne stadig bagefter i udviklingen. Hvert år kommer ni millioner færre piger end drenge i skole. Samtidig forlader langt flere piger end drenge skolen, før de har lært at regne, læse og skrive ordentligt«, siger han. Uddannelse vigtig motor Det er almindeligt anerkendt, at uddannelse er en meget vigtig motor i kampen mod fattigdommen i ulandene. Ikke mindst uddannelse af pigerne. »Der eksisterer ikke noget mere effektivt udviklingsværktøj end uddannelse af piger«, som FN's generalsekretær, Kofi Annan, skriver i indledningen til årsrapporten. Men det er en motor, som mange steder hakker fælt i det. Ikke mindst i Afrika syd for Sahara, hvor nogle af verdens fattigste lande ligger. I 1990 var der i denne region 20 millioner piger, der ikke kom i skole. I 2002 var tallet vokset til 24 millioner. Otte mål for reduktion af fattigdom I det hele taget kræves der en meget forbedret indsats over de nærmeste år, og ikke mindst på uddannelsesområdet, hvis de otte mål for reduktion af verdens fattigdom og elendighed - de såkaldte 2015-mål - skal nås. »Der skal ganske enkelt bruges flere penge på undervisningsprogrammer«, siger Steen M. Andersen. Og den danske regering vil da også i de kommende år satse mere på uddannelsesområdet, oplyser Danidas chef, Carsten Staur. Nye programmer i fem lande »I fem af Danmarks programsamarbejdslande, Benin, Burkina Faso, Bolivia, Nicaragua og Bhutan, sætter vi gang i nye programmer inden for uddannelsessektoren og prioriterer altså denne frem for for eksempel landbrugs- og sundhedssektoren«, siger Carsten Staur. Han understreger, at det ikke er ensbetydende med nedskæringer i de andre sektorer. »Samlet set opprioriterer vi støtten til programsamarbejdslandene, og det er denne tilførsel af ekstra midler, der betaler for satsningen på uddannelsessektoren i de fem lande«, siger Danidas chef.