Kan 25 lande enes om én forfatning?

Den vil ikke ændre dit liv i morgen - eller for den sags skyld i overmorgen. Men den beslutning, som Europas politiske ledere skal lægge arm om i de næste par dage, vil få indflydelse på din fremtid. På dine egne, dine børns og dine børnebørns rettigheder og muligheder mange år fremover. Retten til at klage over regler, der vil påvirke dagligdagen for alle mennesker fra Bjerringbro til Barcelona, og fra Lissabon til Ljubljana. Mulighederne for uddannelse, arbejde, og for at få indflydelse på det danske samfund og verden omkring os. 25 lande skal blive enige i weekenden I dag indleder stats- og regeringscheferne fra de 15 nuværende og de 10 kommende EU-lande et topmøde i Bruxelles. I løbet af weekenden kan de nå til enighed om en forfatning for Europa. En forfatning, der for første gang slår fast, at EU er en institution, som skal og vil arbejde for at fremme sine borgeres velfærd og sikkerhed. Det står allerede i artikel 3, stk. 1: »Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd«. »Forfatningen er i realiteten slutstenen i EU's udvikling. Unionen er tidligere gået fra at være et økonomisk samarbejde til at være et politisk fællesskab. Nu får vi en union baseret på værdier, hvor man som noget helt nyt har gjort udtrykkeligt klart, at det fælles mål er at sikre velfærdsstaten og retsstaten«, siger professor i forfatningsret Henning Koch fra Københavns Universitet. Værdighed, frihed og demokrati skrives i traktaten Han peger på, at værdier som menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling og retsstaten heller aldrig før har været en del af EU's traktatgrundlag. De står alle nævnt i forfatningens artikel 2. Ja, men det er så nemt og gratis at skrive den slags, siger Ditte Staun, Folkebevægelsen mod EU: »De værdier består ikke idiottesten, for ingen kan jo være imod dem. Og når man ser på, hvad der står i andre dele af forfatningen, og på den politik, EU fører i praksis, så står det jo i skærende modstrid til de flotte værdier«, siger Ditte Staun. DF skeptisk Dansk Folkepartis Peter Skaarup mener slet ikke, at frihed, demokrati og andre værdier bør optræde i en EU-forfatning. »De værdier, som er rigtige for os, er ikke nødvendigvis de samme, som er rigtige i Portugal. Man kan ikke ensrette den slags. Dertil er landene for forskellige«, siger Peter Skaarup. Lektor i europæisk integration ved Københavns Universitet Malene Wind ser til gengæld også en anden nyskabelse som et udtrykt for unionens nye 'sociale ansigt', nemlig at det såkaldte charter for grundlæggende rettigheder - en europæisk variant af Menneskerettighedskonventionen - er medtaget i forfatningen. Banebrydende beslutning »Det er den største, mest banebrydende beslutning, siden samarbejdet blev grundlagt med Rom-traktaten. På længere sigt vil den gøre ting som sociale rettigheder, retten til for eksempel barselsorlov og ferie til en ukrænkelig ret for alle mennesker i Europa. Der er faktisk lagt op til en vidtgående og moderne europæisk forfatning, som sikrer mange flere rettigheder end den gamle danske grundlov«, siger Marlene Wind. Vil ingen forskel gøre Andre mener dog, at det vil være begrænset eller i bedste fald usikkert, hvor meget charteret vil forbedre almindelige europæeres retssikkerhed. »Det vil ikke gøre nogen voldsom forskel. Her ved domstolen håndhæver vi i forvejen de fleste af de rettigheder, som charteret sikrer for borgerne. Derimod vil der generelt være større adgang til at få sin sag prøvet ved domstolen«, siger Bo Vesterdorf, som er præsident for EF-retten af første instans. Først og fremmest skal forfatningen imidlertid sørge for, at EU overhovedet bliver i stand til at nå sine mål. Udvidelse fuldbyrdet om 18 uger Om 18 uger vil unionens største udvidelse nogensinde være fuldbyrdet, og Den Europæiske Union vil omfatte 25 lande med tilsammen 450 millioner indbyggere. Flere lande er på vej. Men det nuværende beslutningssystem blev skabt til seks medlemslande i 1957. De fleste er enige om, at det system vil gøre det noget nær umuligt at tage væsentlige beslutninger i fællesskab i fremtiden. Trussel fra de store lande Lykkes det ikke at nå til enighed om et nyt system, lægger europæiske stormagter som Frankrig og Tyskland ikke skjul på, at de vil finde andre veje til at arbejde tættere sammen om økonomi, handel, forsvar, udenrigspolitik, asyl og indvandring, kriminalitetsbekæmpelse og en række andre områder af fælles interesse. Unionens rolle og de små landes indflydelse i Europa vil dermed blive mere uklar uden beslutningen om en forfatning. Og opløbet til topmødet har været præget af hårde sammenstød mellem nogle af de største landes regeringer. Mulighederne for det afgørende kompromis afhænger som så ofte før af en kamp om magtbalancen mellem staterne. Skulle stats- og regeringscheferne nå til enighed, står forfatningen over for endnu en udfordring. Den kan ikke træde i kraft, før alle EU-landene har ratificeret den. Iblandt andet Danmark og Irland skal det ske gennem en folkeafstemning.