Rusland vil blokere for vedtagelsen af den omstridte klimaaftale fra Kyoto i dens nuværende form, fordi den truer den økonomiske vækst i Rusland. Det siger en højtstående embedsmand fra den russiske administration. »Kyoto-aftalen giver alvorlige begrænsninger på den russiske økonomi. Det er klart, at vi ikke kan acceptere aftalen i dens nuværende form«, siger præsident Vladimir Putins økonomiske rådgiver Andrei Illarionov ifølge nyhedsbureauet Reuters. Rådgiver er kendt Kyoto-skeptiker Fra dansk side vækker meldingen ikke umiddelbart bekymring. Både Miljøministeriet og WWF Verdensnaturfonden siger, at den ikke rummer nyt, når udtalelsen kommer fra lige netop den russiske embedsmand. Rådgiveren er kendt som en arg Kyoto-modstander. De danske kilder tilføjer, at de russiske embedsmænd på disse dages klimakonference i Milano tilsyneladende forhandler videre ud fra den formodning, at Rusland godkender Kyoto-aftalen i 2004. Aftale skal begrænse drivhuseffekt Udtalelsen fra rådgiveren Illarionov kommer efter et møde mellem den russiske præsident og europæiske embedsmænd i dag. Rusland skal ratificere Kyoto-aftalen, for at den kan træde i kraft. Formålet med aftalen er at begrænse landenes udledning af CO2-gasser, som ifølge en række klimaforskere gennem drivhuseffekten er årsag til, at den globale gennemsnitstemperatur er steget støt gennem det 20.århundrede. Andre forskere mener, at temperaturstigningen er udtryk for naturlige udsving over tid. Rusland er tungen på vægtskålen For at klimaaftalen kan blive gennemført, skal lande, der står for tilsammen 55 procent af udledningerne, sige ja. Dermed er Rusland tungen på vægtskålen, efter at verdens største forurener USA har vendt tommelfingeren nedad til aftalen. Rusland har tidligere sagt, at man ville acceptere aftalen, men under en klimakonference i oktober sagde præsident Putin overraskende, at Rusland havde brug for mere tid til at vurdere, hvad aftalen ville betyde for landets meget energiafhængige økonomi. Vil ikke indgå aftale, der begrænser væksten Nu vil Rusland ikke lade klimaaftalen stå i vejen for væksten. »Det er umuligt for Rusland at påtage sig et ansvar, der begrænser landets vækst«, siger Putins økonomiske rådgiver Andrei Illarionov. Omvendt mener eksperter, at Rusland vil tjene på at gennemføre klimaaftalen, fordi den gør landet i stand til at handle med CO2-kvoter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























