Svensk Guantanamo-fange tæt på frigivelse

USA er klar til at frigive en svensk statsborger, der holdes som fange på Guantanamobasen. Det skriver Svenska Dagbladet med det amerikanske og svenske udenrigsministerium som kilder. Betingelsen er, at Sverige tager ansvar for, at den 24-årige fange, ikke i fremtiden begår terrorhandlinger. Bush overvejede løsladelse En kilde, der beskrives som en højtstående embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium, bekræfter, at Bush-regeringen allerede i starten af dette år overvejede, hvordan den kunne løslade den svenske statsborger, der var taget til fange i Afghanistan og ført til Guantanamo på Cuba. »Vi ville starte en proces, som skulle gøre det muligt for svenskerne at overtage fangen«, siger embedsmanden. Årsagen til, at USA var klar til at imødekomme Sverige, var, at det var blevet en belastning i forholdet mellem de to lande. Ifølge avisen har fangen, Mehdi Ghezali, været tavs under forhør på den amerikanske Guantanamo-base, men han kan ikke knyttes sammen med nogen terrorhandlinger. »Sverige blev derfor placeret i første gruppe. Vi troede, det her tilfælde var lettere end f.eks. de briter og den dansker, som sidder på Guantanamo«, siger han. Den danske statsborger har været holdt som fange på Guantanamobasen i snart to år. Carl-Henrik Ehrenkrona, der er juridisk chef i det svenske udenrigsministerium, bekræfter over for det svenske nyhedsbureau TT, at en løsladelse af fangen bliver drøftet. »Der har været løbende diskussioner hele foråret om svenskeren. Men jeg ønsker ikke at gå i detaljer om, hvad der er blevet sagt«, siger han til TT. Han bekræfter ligeledes, at Sverige i fremtiden skal tage ansvar for at fangen ikke begår terrorhandlinger i fremtiden. Anna Lindh var bremse for løsladelse Mens flere lande, som den svenske regering, for længst er kommet med højlydte protester over tilbageholdelsen af fangerne, har den danske regering fra begyndelsen valgt det stille og diskrete diplomati som arbejdsmetode. Den amerikanske kilde siger til avisen, at det var den myrdede udenrigsminister Anna Lindh, der var skyld i, at det ikke tidligere lykkedes at finde en ordning, så fangen kunne frigives. »Når Anna Lindh og den svenske regering sagde, at vi forbrød os mod folkeretten og havde kritiske kommentarer, så blev mange, som arbejder med Guantanamo, oprørte: »hvorfor i helvede skal vi så hjælpe ham ud«. Derfor lykkedes det ikke i første halvdel af 2003 at komme nogen vegne«, siger embedsmanden. Den danske regering har hidtil afvist at kritisere den amerikanske regering offentligt, men statsminister Anders Fogh Rasmussen rejste bl.a. sagen over for den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld på sit officielle besøg i Washington i maj. Den danske fange, der har været tilbageholdt siden 8. februar i fjor, figurerede imidlertid ikke på listen, da USA i juli i år løslod 27 fanger.