Tolv delstater appellerer omstridt miljøafgørelse i USA

Delstaten Washington vurderer, at klimaforandringer mindsker snedækket i Cascadebjergene og truer landbrugsområder, laksebestande og drikkevand. - Arkivfoto: Jan Grarup
Delstaten Washington vurderer, at klimaforandringer mindsker snedækket i Cascadebjergene og truer landbrugsområder, laksebestande og drikkevand. - Arkivfoto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

Selv om USA under præsident George W. Bush afviser FN's klimaaftale fra Kyoto, så er der grøde i den amerikanske klimapolitik. Tolv delstater - inklusive Californien og New York - har netop besluttet at appellere en kontroversiel afgørelse fra USA's miljøstyrelse, EPA. Miljøfolk håber på retslig afgørelse EPA afviser, at drivhusgasser som kuldioxid (CO2) og metan kan defineres som luftforurening. Derfor kan udslip af drivhusgasser fra kraftværker og biler ikke reguleres under luftforureningsloven Clean Air Act, mener EPA. Delstaterne, der støttes af storbyerne Baltimore, New York City og Philadelphia samt en række miljøorganisationer, håber, at retten vil tvinge EPA og dermed Bushregeringen til at anerkende drivhusgasser som en luftforurening på linje med svovldioxid, kulilte, kvælstofilte, bly, kviksølv og partikler. Chefanklager: Miljøstyrelse foretager farlig fejlslutning Californiens chefanklager Bill Lockyer siger ifølge Reuters, at når EPA afviser, at drivhusgasser teknisk set er luftforurening, så er det ikke alene en fejlslutning, men også »farligt for californiernes helbred, miljø og økonomi«. Kritikerne af USA's officielle holdning mener, at George W. Bush og mange af hans nærmeste medarbejdere beskytter olie- og kulindustriens interesser mod indgreb. Bush: For dyrt Omvendt mener George W. Bush, at en overholdelse af Kyotoaftalen vil skade amerikansk økonomi. USA lovede i Kyoto i 1997 at skære syv procent af sine udledninger frem til 2008-12, men ser ud til at øge sine udslip med over 30 procent. Hvis USA beslutter at godkende Kyotoaftalen og som et regneeksempel køber CO2-kvoter for hele mankoen (anslået pris: 100 kr./ton CO2), så vil det ifølge WWF Verdensnaturfonden koste 30-35 milliarder dollar. »Det er under ti procent af militærbudgettet«, siger klimamedarbejder Lars Georg Jensen fra WWF Verdensnaturfonden. Miljømål kan nås for færre penge Direktør Jørgen Abildgaard fra analysefirmaet ECON Danmark finder beregningen ædruelig, men han forventer ligesom Lars Georg Jensen, at USA kan nå sit Kyotomål for en billigere pris. En måde er at modernisere de kulfyrede kraftværker, der har en effektivitet på linje med dem i Østeuropa og Kina - og dermed betydelig ringere end i Danmark. USA's kraftværker, der af Bushregeringen nu bliver tvunget til at rense røgen for svovl, kvælstofilte og kviksølv, står for ti procent af hele verdens CO2-udslip. »Hvis amerikanerne også begynder at arbejde med energieffektivisering og energibesparelser, så er det næsten ikke til at forestille sig, hvor meget der kan opnås«, siger Jørgen Abildgaard. Sneen smelter Netop kraftværkerne har delstaterne Oregon og Washington på vestkysten fået øje på. Oregon har indført nye standarder, og guvernør Gary Locke fra Washington er ved at forberede et indgreb, der skal mindske CO2-udslippet fra kraftværker med 20 procent. Delstaten Washington vurderer, at klimaforandringer mindsker snedækket i Cascadebjergene og truer landbrugsområder, laksebestande og drikkevand. Samtidig advarer delstaten mod faren for, at kysterne eroderer, for flere skovbrande og ødelæggende insektangreb. Mens stadig flere delstater, senatorerne John McCain (republikaner) og Joseph Lieberman (demokrat) samt private virksomheder tager klimaudfordringen mere og mere alvorligt, så fastholder George W. Bush-regeringen, at CO2-reduktioner skal ske via frivillige aftaler - og at meget mere forskning er påkrævet. Forsøger at underminere videnskabelige resultater Støttet af ultrakonservative lobbygrupper som Competitive Enterprise Institute, der modtager store bidrag bl.a. fra oliegiganten ExxonMobil, forsøger Bushregeringen fortsat at så maksimal tvivl om videnskaben bag drivhuseffekten. For nylig skrev den britiske avis The Observer, at interne papirer og e-mail viser, at ansatte i den amerikanske regering ligefrem har forsøgt at undertrykke og sløre forskning om global opvarmning - blandt andet i rapporter fra EPA, hvis direktør Christine Todd Whitman for nylig forlod sin post med, hvad der opfattes som et diskret smæk med døren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her