Krigsmodstandere i kort snor på Labourkongres

Kongressen stemte nej til Blairs forslag om en reform af sundhedsvæsenet, men får ikke lov at stemme om kursen i Irak-krigen. - Foto: AP
Kongressen stemte nej til Blairs forslag om en reform af sundhedsvæsenet, men får ikke lov at stemme om kursen i Irak-krigen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Skamfuldt«, sagde en delegeret. »Løgn«, spruttede en anden fra talerstolen. Men det var den betingelsesløse opbakning til den britiske regerings beslutning om at gå i krig i Irak, der fik den mest prominente opbakning og længste taletid, da Labour onsdag diskuterede det emne, der har splittet partiet mere end noget andet. Det lignede ikke et parti, der er ved at skrue ned for 'spin' og topstyring. Ingen afstemning om Irak-kurs Ifølge meningsmålinger og at dømme efter fordelingen af protestråb, klap og mangel på klap i salen, er partiet delt nogenlunde midt over i spørgsmålet. Og krigsmodstanderne har siden kongressens start i søndags benyttet enhver lejlighed til at brokke sig over, at de ikke får lov til at stemme om en resolution, der kritiserer krigen. Karzai på banen Men en lille elegant mand med kamelfarvet kappe kastet over sine smalle skuldre gav regeringen den bedst tænkelige optakt og satte krigsmodstanderne i et synligt dilemma. Flere i salen var åbenlyst i tvivl om, hvorvidt de skulle klappe høfligt eller måske ligefrem begejstret ad Afghanistans veltalende og karismatiske præsident Hamid Karzai. Eller være vrede over hans varme opbakning til krigen i Irak. Talte for krigen Karzai åbnede debatten. Det gjorde han med en beretning om, hvordan terrorismen havde regeret Afghanistan og derfra havde forsøgt at sprede sine fangarme til resten af verden. Indtil afghanerne fik hjælp »til at befri sig selv fra terrorismens tyranni«. Derfor havde Karzai og hans regering også støttet krigen i Irak. »Vi ønskede det samme for det irakiske folk. Vi ønskede, at de skulle befries fra Saddam Husseins tyranni. Jeg ønskede dem frihed«, sagde Hamid Karzai, umiddelbart før debatten blev givet fri. Debatten: Første indlæg kom fra en ung mand fra Derby, der som på bestilling lagde ud med ordene: »Tony Blair har ret«. Oversexet og fumlet Men så kom rækken af talere, der havde bevaret vreden trods Hamid Karzais charme. »Vi blev trukket i krig for at afvæbne Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, som vi fik at vide, kunne sendes imod os med 45 minutters varsel. Det er skamfuldt, at fredens og retfærdighedens parti gik i krig på baggrund af usandheder. Overdrevent, oversexet, fumlet. Uanset hvilke ord man bruger, blev det britiske folk vildledt«, rasede en repræsentant for transportarbejdernes fagforening RMT, der stod bag forsøget på en protestresolution. Hoon sendte irakisk familie på scenen Men debatten og vreden blev afvæbnet af Karzais charme og dirigentens valg af talere. Og af forsvarsminister Geoff Hoon, der hev en irakisk familie på scenen som eksempel på glade flygtninge, der nu er på vej hjem. Og af parlamentsmedlem Ann Clwyd, der med tårer i øjnene fortalte om lig og knogler i Iraks massegrave. Straw lukkede Udenrigsminister Jack Straw lukkede debatten med, hvad der i virkeligheden var første indlæg med regeringens argumentation. »Jeg er ikke i tvivl om, at det brutale Saddam Hussein-regimes fald var retfærdigt. Den statsstøttede undertrykkelse af det irakiske folk er nu forbi«, sagde han Og så var der ikke tid til flere indlæg i debatten om den britiske regerings udenrigspolitik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her