Baskere gør oprør mod Spanien

Baskerlandets nationalistiske regeringschef, Juan José Ibarretxe, fremlagde fredag en plan, der betyder løsrivelse fra Spanien - hvis den bliver vedtaget. Ifølge planen skal Baskerlandet have egen stemme i Europa, eget retsvæsen, egen administration af den offentlige syge- og pensionskasse. Og desuden skal baskerne have ret til at få deres eget statsborgerskab og kalde sig baskere i stedet for spaniere, hvis de ønsker det. Ibarretxes løsrivelsesplaner blev øjeblikkelig afvist af den spanske regering og af de to store ikkenationalistiske partier i Baskerlandet. »Det er en dårlig spøg, at Ibarretxe kalder sin plan for et projekt til fredelig sameksistens i Baskerlandet. For den er lige det modsatte: En bombe under den spanske forfatning, imod demokratiet, imod baskerne, men for terrorgruppen ETA«, sagde formanden for det konservative parti i Baskerlandet, Carlos Iturgaiz. Også socialisterne afviser planen og kalder den »uansvarlig« og »en blindgyde for Baskerlandet«. Og den konservative regering i Madrid lod omgående meddele, at alle punkter i planen, der tager sigte på at bryde Spaniens enhed, vil blive indbragt for den spanske forfatningsdomstol. Nøglen til fremtiden Men meget tyder på, at Juan José Ibarretxe og hans nationalistregering ikke har tænkt sig at rette sig efter, hvad den spanske forfatningsdomstol - landets øverste - måtte sige. »Ingen kan forhindre, at baskerne har nøglen til deres egen fremtid. Det er netop storheden ved demokratiet«, som Ibarretxe udtrykte det. Det baskiske selvstyreparlament har da også for nylig ladet hånt om en kendelse fra både højesteret og forfatningsdomstolen om at forbyde og opløse det radikale separatistparti Batasuna for dets forbindelse til og sympati med terrorgruppen ETA. Tak for sidst Parlamentets formand fra nationalistpartiet PNV, der også har regeringsmagten, afviste ganske enkelt at adlyde de spanske domstoles afgørelse. Og nu vil Batasuna efter alt at dømme sige tak for sidst ved at stemme for Ibarretxes plan, når den fremsættes som lovforslag om en måned. »Der er positive og konstruktive punkter i planen. Og i hvert fald hilser vi velkommen, at selvstyreordningen (fra 1979, red.) nu har fået sin dødsdom«, sagde separatisternes leder Arnaldo Otegi. Venskabeligt forhold Batasunas stemmer er afgørende, fordi de er tungen på vægtskålen i et parlament, der næsten er delt ligeligt mellem nationalister og ikkenationalister. Et sandt spejlbillede af det baskiske samfund, hvor halvdelen vil bevare Spaniens enhed, mens den anden halvdel vil gå sine egne veje mod løsrivelse og oprettelse af et selvstændigt Baskerland. Juan José Ibarretxe understregede adskillige gange i sin præsentation af planen, at der ikke er tale om at bryde med den spanske stat. Han forestiller sig derimod et venskabeligt forhold mellem Baskerlandet og Spanien baseret på en fri associeringsaftale. Han mener oven i købet, at hans løsrivelsesplan kan gennemføres uden at bryde den spanske forfatning. Blot ved at forbedre den selvstyreordning, som siden 1979 har givet Baskerlandet den vel nok mest udvidede form for selvbestemmelse i hele Europa. Den ordning er halvdelen af de 2,5 millioner baskere udmærket tilfredse med. Terrorstop Derfor gives Ibarretxes plan ikke mange chancer for at blive gennemført ved den folkeafstemning, han vil holde i foråret 2005. Men den baskiske regeringschef lover, at folkeafstemningen kun blive holdt, hvis ETA til den tid er holdt op med at terrorisere befolkningen. Planen indeholder en del af de krav, ETA stiller som betingelse for at indstille myrderierne og stoppe sin mere end 30 år lange kamp for løsrivelse. Og kan den baskiske regeringschef overtale Europas sidste terrorgruppe til at lægge våbnene på hylden, vil både han selv og hans plan sikkert score mange point.