USA: Irak-genopbygning skal være international opgave

USA er ved at foretage en kovending i Irak. Nu forhandles der om en ny resolution i FN's Sikkerhedsråd, der skal udvide verdensorganisationens rolle og ansvarsområder i det krisehærgede land. 'Genopbygning i internationalt regi' Genopbygningen skal være en international opgave, lyder meldingerne, efter at præsident George W. Bush og udenrigsminister Colin Powell havde et langt møde om de voksende problemer i Irak. Et udkast til en ny resolution vil blive forelagt Sikkerhedsrådet i løbet af kort tid, oplyser Colin Powell. 'Positive tilbagemeldinger' De foreløbige reaktioner fra Rusland, Frankrig, Tyskland og Storbritannien har været positive, tilføjede han. »Vi beder det internationale samfund om at slutte sig til os«, siger han ifølge BBC News. Amerikansk kommando Ifølge den nye resolution vil der blive etableret en multinational styrke under amerikansk kommando. Den vil også opfordre det nye regeringsråd til at fastsætte en plan for valg. Rapport: Flere tropper nødvendigt Problemerne er forstærket, efter at Kongressens budgetudvalg er barslet med en rapport, der kort fastslår, at USA ikke har tropper nok til at fastholde en besættelse af Irak i længere tid. »Fra marts næste år må de amerikanske styrker reduceres til mellem 38.000 og 64.000, hvis ikke man udvider med mindst to ekstra hærdivisioner. Det vil koste 133 milliarder kroner oven i de mindst 100 milliarder, det koster at opretholde de nuværende styrker«, siges det i rapportens konklusion. 146.000 i Irak USA har i øjeblikket omkring 146.000 soldater i Irak, men er nødt til at holde betydelige styrker i reserve både til operationer i Afghanistan og i Stillehavsregionen på grund af den usikre situation omkring Nordkorea, lyder meldingen fra Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium. Problemerne er ikke blevet mindre, efter at den amerikanske administrator i Irak, Paul Bremer, i sidste uge erklærede, at genopbygningen af Irak ville koste »hundreder af milliarder« kroner, mens de forventede indtægter på olieeksporten realistisk må sættes betydeligt lavere end først anslået. Polen rykker ind Polen overtog i går ansvaret for en sikkerhedszone i det centrale Irak som leder af en 9.200 mands international styrke fra 23 lande. De overtager efter det amerikanske marinekorps, som har været i aktion siden 20. marts. Den nye zone omfatter de hellige byer Kerbala og Najaf. Men i Najaf vil amerikanerne dog fortsat have ansvaret for sikkerheden i endnu et par uger efter den tragiske bilbombe i fredags, der dræbte 124, blandt dem ayatollah Baqer al-Hakim. Modstand blandt polakkerne Washington inviterede, efter at Danmark havde sagt nej tak, Polen til at styre sikkerhedszonen som tak for landets helhjertede støtte til krigen imod Saddam Hussein. Modstanden imod engagementet i Irak øges imidlertid blandt polakkerne i takt med de øgede spændinger i Irak. Ifølge den seneste meningsmåling ønsker 60 procent af polakkerne styrkerne trukket hjem. Ønsker at arbejde i NATO-regi NATO yder en vis støtte til den polske kommando, men Polen ønsker at arbejde under NATO-ledelse i Irak. »Vi hører til dem, som selvfølgelig er særligt interesseret (i en direkte NATO-rolle), som vi kan se rationalet i«, siger den polske NATO-ambassadør. USA's bedste venner i Europa Bulgariens og Rumæniens engagement i Irak skyldes ikke mindst ønsket om at takke USA for støtte til deres medlemskab af NATO. De er ofte kaldt »USA's bedste venner i Europa«. Det rumænske parlament vedtog i juni enstemmigt at sende 678 mand til Irak, efter at den amerikanske viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz, under et besøg i Bukarest havde glædet værterne ved at kalde Rumænien »en succesrig model« for overgang til demokrati, som kan bruges i Irak. Kun 150 af de rumænske styrker er ankommet og er i modsætning til de bulgarske ikke blevet givet specielle opgaver. Folkelig modstand i Bulgarien Den bulgarske regering er under hårdt pres af befolkningens modstand imod Irakindsatsen. Forsvarsminister Nikolaj Sviranov har givet den lidet troværdige garanti, at landets styrker ikke vil være i fare. Sviranov har kaldt Kerbala »relativt fredeligt«. Føler sig presset til at tage med end man kan klare Hvis situationen ændres i Kerbala, »kan opgaverne for de bulgarske fredsstyrker blive ændret«, sagde Polens præsident Alexander Kwasniewski efter et møde med sin bulgarske kollega Georgi Parvanov i august. »Jeg kan ikke forestille mig, at den bulgarske enhed skal være nødt til at overtage det lokale civile styre«, sagde Parvanov, der således tilkendegav, at bulgarerne føler sig presset til at påtage sig mere, end de føler, de kan magte. USA har bevilget 1,75 milliarder kroner, der skal dække en væsentlig del af udgifterne for de østeuropæiske, ukrainske, mongolske og latinamerikanske lande, der hidtil har sendt soldater.