Stor og skrøbelig føring til euro-nejsiden i Sverige

Da svenskerne i 1994 stemte om Sveriges indtræden i EU, var det hele 30 pct. af vælgerne, der først besluttede sig i løbet af den sidste uge før afstemningen. Og hver femte vælger skiftede i samme periode mening om sagen. Disse tal er blevet et mantra for jasiden i kampagnen op til folkeafstemningen 14. september om landets tilslutning til EU's fælles valuta, euroen. For meningsmålingerne har uge efter uge vist et stort forspring for nejsiden. De seneste tal er 46-48 pct. imod og 33-35 pct. for. Mange tvivlere Alligevel advarer iagttagere mod at tro, at udfaldet af afstemningen allerede er givet. Mange tvivlere hælder mere til et ja end til et nej, og i Dagens Nyheter hævdede Per Hörnsten fra meningsmålingsinstituttet Demoskop i sidste uge, at forholdet mellem ja- og nejsiden er langt mere lige, end tallene umiddelbart lader ane. Det bygger han på, at meningsmålinger foretaget i ferietiden er mere usikre, fordi mange mennesker er bortrejst. Typisk veluddannede mennesker med gode indkomster og typisk folk i storbyerne. Netop i disse grupper er tilslutningen til euroen større end hos gennemsnittet. Fortsat stor usikkerhed Desuden henviser Hörnsten til en grundigere undersøgelse blandt 1.000 vælgere, der viser, at europositive vælgere er mere engagerede i sagen end euronegative. Der kan altså ventes en højere stemmeprocent blandt jasigere end blandt nejsigere, mener han. »Konklusionen er, at opinionen i eurospørgsmålet er ret jævn. At nejsiden fører, men ikke med ret mange procentpoint. Og at usikkerheden fortsat er stor«, skriver Per Hörnsten. Kvinder siger nej Blandt LO's medlemmer er der et klart flertal mod svensk medlemskab. Det samme er der blandt socialdemokratiske vælgere og blandt kvinderne. »Jasiden vil i kampagnens sidste uger bruge alt sit krudt på at vinde kvinderne over«, spår Expressens politiske redaktør, Per Wendel. Jubelmeldinger nedtoner Det skal ske med politiske argumenter. Da statsminister Göran Persson søndag genoptog kampagnen efter sommerferien, var tidligere talers økonomiske jubelmeldinger om gevinsterne ved et euromedlemskab stærkt nedtonet. Persson talte i stedet for om, at Sverige må med i euroen for at sikre sin indflydelse i unionen. Den indflydelse skal bruges på et nyt ottepunktsprogram. De otte punkter er: flere arbejdspladser, højere grad af ligestilling mellem kønnene, bedre miljø, tryggere velfærd, bedre uddannelse, større åbenhed, bedre forbrugerbeskyttelse samt en sikrere og mere retfærdig verden.