Det er den tidligere viceminister for højere uddannelse Zabihullah Zahed, der er blevet arresteret, oplyser det statslige tv-selskab Kabul Television. Der er ikke nogle oplysninger om, hvornår eller hvordan han blev taget til fange. Søndag oplyste regeringskilder i Kabul, at mere end 20 Taleban-mistænkte, flere af dem lokale kommandører, er blevet tilbageholdte i aktioner i den sydlige del af landet. Fire oprørere og to regeringsdsoldater er blevet dræbt under aktioner. Styret stadig på fri fod Det fundamentalistiske Taleban-styre blev i 2001 afsat af den amerikanskledede koalitionsstyrke. Taleban-styret stod for en særdeles fundamentalistisk fortolkning af islam, der blandt andet forbød kvinder at studere. Men på trods af 12.500 amerikanske soldaters indsats er størstedelen af Taleban-styrets ledelse stadig på fri fod, inklusive lederen Mullah Omar. Også Osama bin Laden, leder af al-Qaeda-netværket, som Taleban gav ly til, er stadig på fri fod. Det vides ikke, om han lever eller om han er død.
Taleban-viceminister anholdt i Afghanistan
Lyt til artiklen