Delstatens sundhedsminister, Jugal Kishore, sagde til nyhedsbureauet Press Trust of India (PTI), at militante oprørere havde kastet to granater på op mod 700 troende, der stod i kø for at få gratis mad. De var samlet i byen Katra for at besøge helligdommen Mata Vaishnodevi, der hvert år tiltrækker tusindvis af hinduer fra hele Indien. Indiens viceindenrigsminister, Swami Chinmayanand, der i dag rejser til Katra, var ligeledes overbevist om, at attentatet var udført af oprørere, som ønsker at afspore fredsbestræbelserne mellem Indien og Pakistan, der i de seneste måneder er kommet i gang igen. Foreløbig har ingen påtaget sig ansvaret for angrebet.
Mindst syv hinduer dræbt ved angreb i Kashmir
Lyt til artiklen