Tjetjenere menes at stå bag selvmordsattentat i Moskva

Separatistiske kræfter fra den oprørske russiske republik Tjetjenien er ifølge Ruslands indenrigsminister, Boris Gryslov, ansvarlige for gårsdagens massakre ved en rockkoncert på en flyveplads i Moskva. Valg i Tjetjenien Gryslov ser aktionen som en reaktion på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde besluttet, at Tjetjenien skal afholde præsidentvalg 5. oktober. Mange tjetjenerne er imod valget, fordi de betragter den nuværende præsident, Aslan Maskhadov, der er fordrevet af Rusland, som republikkens lovlige overhoved. Samme tese blev fremsat af formanden for det russiske parlaments underhus (Dumaen), Sergej Sjelesnjov. Sjelesnjov tilføjede, at Moskvas forsøg på »en fredelig regulering« af Tjetjenienkonflikten, som det forestående præsidentvalg er et led i, sandsynligvis vil føre til mere modstand blandt de tjetjenere, som ikke ønsker fred i republikken. Venter flere angreb Ifølge Selesnjov må Rusland i den kommende tid indstille sig på en række terroraktioner og selvmordsattentater over hele landet. Formanden for parlamentets overhus, Sergej Mironov, sagde, at bombeangrebet var en aggressiv reaktion fra den internationale terrorismes side på Moskvas fredsinitiativ i Tjetjenien. Også den fremtrædende oppositionspolitiker Boris Nemtsov, som er leder af partiet Forbundet af Højrekræfter, sætter attentatet i forbindelse med begivenhederne i Tjetjenien, som har kæmpet for selvstændighed siden begyndelsen af 1990'erne. Men han ser årsagen i, at »den tjetjenske tragedie« ikke er blevet løst, men bare trængt op i et hjørne. Blodig aktion Præsident Aslan Maskhadovs repræsentant i Rusland, Salambek Maigov, beklagede dybt massakren ved rockfestivalen og afviste kategorisk, at den tjetjenske ledelse skulle være involveret i den. Men Maigov indrømmede, at de to kvindelige selvmordsbombere kan være tjetjenske. Bombeangrebet lørdag er den mest blodige terroraktion i Moskva siden oktober sidste år, da en gruppe tjetjenere besatte teatret Na Dubrovke og tog over 800 mennesker som gidsler. Det kostede 170 mennesker livet. Langt de fleste omkom som følge af en gas, som russiske elitestyrker brugte, da de stormede bygningen. Angreb i Tjetjenien I Tjetjenien er der derimod ofte attentater. Nogle af de værste i den seneste tid fandt sted i maj og kostede næsten 100 mennesker livet. Mange af dem var russiske soldater. Der er stadig meget russisk militær i republikken, selv om Kreml hævder, at militæraktionerne, som kaldes en antiterroroperation, og som begyndte i 1999, faktisk er afsluttet. Ved et af angrebene var de fleste ofre lokale. De blev dræbt, da en kvindelig selvmorder udløste en bombe og sprængte sig selv under en populær religiøs fest. Attentatet, der kostede mindst 16 livet og sårede 145, fandt sted kort efter en Moskva-beordret folkeafstemning om Tjetjeniens status. Splittet befolkning Udfaldet blev et ja til minirepublikkens forbliven i den russiske føderation, men mange tilhængere af løsrivelsen fra Moskva hævder, at resultatet var forfalsket. Kendere af Tjetjenien siger, at befolkningen er stærkt splittet angående republikkens status, men at mange tjetjenere er trætte af den langtrukne militære konflikt med Rusland og vitterligt ønsker fred. Men der er også kræfter i Tjetjenien, som ønsker at fortsætte kampen mod Moskvas styre, og som ikke skyr terrormetoder for at opnå deres mål.