»En af de fem gerningsmænd fra Bali-bombningen, en mand kaldet Idris, er blevet anholdt«, siger politichef Erwin Mappaseng Danskere blandt ofrene 202 mennesker mistede livet under bombeangrebene i oktober sidste år, de fleste af dem var turister. Der var tre danske kvinder iblandt de omkomne. I begyndelsen af måneden indledte de indonesiske myndigheder retssagen mod den mand, som menes at være hovedmanden bag bombeangrebet. 30 personer anholdt I alt er 30 personer blevet anholdt i forbindelse med terrorangrebet, langt de fleste er mistænkt for at have deltaget i planlægningen. Selvom Indonesien har anklaget den militære islamiske gruppe Jemaah Islamiah for at stå bag terrorangrebet, mener man ikke at Idris har et særligt tilhørsforhold til organisationen. »Det ser ikke ud til at han (Idris, red.) har haft en rolle i Jemaah Islamiah-organisationen, men han var en af gerningsmændene til Bali-bombningen«, siger Mappaseng.
Mistænkt for Bali-bombeangreb anholdt i Indonesien
Lyt til artiklen