Reformerne skal bringe Tyriet nærmere optagelse i EU ved at opfylde de krav, som unionen har stillet til landet - blandt andet om menneskerettigheder. Den del af reformen, som præsidenten forsøger at stoppe, handler blandt andet om en artikel, der bruges til at fængsle de intelektuelle fortalere for kurdernes rettigheder. En anden del handler om militærets betydelige magt i det tyrkiske samfund. »Det er stor mulighed for at ophævelse af denne artikel kan føre til, at republikkens eksistens bliver truet«, siger Sezer til BBC. Tyrkiet er i flere omgange blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at leve op til EU's krav. Den nyeste kritik kommer fra Italiens Europaminister, Rocco Buttiglione, der ikke regner med, at Tyrkiet kommer med i EU inden for overskuelig fremtid. Han betegner ikke Tyrkiet som et demokrati og siger, at den tyrkiske hær "har kontrollen over landet". Italien overtager formandskabet i EU 1. juli. Ved udgangen af 2004 vil EU afgøre, om Tyrkiet til den tid er parat til at indgå egentlige optagelsesforhandlinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























