Fereshta Ludin, 31, har været tysk statsborger siden 1995. Hun har for længst bestået lærereksamen i tysk og engelsk og har klaret sig glimrende i praktik - men skolevæsenet i Baden-Württemberg nægter at ansætte hende. Ikke fordi hun er muslim, men fordi hun insisterer på også at bære sit hovedtørklæde, når hun underviser. Efter myndighedernes opfattelse har hovedtørklædet imidlertid en religiøs 'signaleffekt', og derved krænkes loven om, at offentlige skoler skal være strengt neutrale i trosspørgsmål. I praktiktiden lød der ingen protester mod hendes hovedtørklæde hverken fra elever, forældre eller skoleledere. Der foreligger ingen påstande om, at hun skulle have berørt religiøse emner i timerne. Ludin, der stammer fra Afghanistan, henviser til grundlovens ord om, at religion eller livsanskuelse ikke må have nogen indflydelse på, hvem der tildeles et offentligt embede. Derfor har hun anlagt sag mod delstaten Baden-Württemberg. Efter at hendes klage er blevet afvist af tre retsinstanser, er hun nu gået til højesteret, forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Da de otte dommere i højesteret forleden åbnede sagen, erklærede formanden, at det centrale spørgsmål er: »Hvor megen fremmed religiøsitet kan vort samfund bære?«. Hvorefter han advarede om, at sagen er langt mere kompliceret, end den tit fremstilles i den offentlige debat. Kan børn blive religiøst påvirket af, at deres lærer bærer hovedtørklæde - men i øvrigt ikke mæler et ord om sin tro? Dét ville dommerne gerne vide. Men de blev ikke stort klogere af at lytte til de indkaldte eksperter. Uenige eksperter Den ene fandt det lidet sandsynligt, at der skulle være nogen risiko for indoktrinering. Den anden ville ikke udelukke, at der kan opstå en konflikt, hvis forældre møder læreren med modvilje, alene på grund af hovedtørklædet, og derved påvirker barnets syn på læreren i negativ retning. Men én ting kunne de sagkyndige være enige om: at videnskaben faktisk står på bar bund i denne sag. Der er ingen seriøse forskningsresultater at holde sig til. Fereshta Ludin beklager, at ingen åbenbart fæster lid til hendes forsikringer om, at hun forener sin religiøse tro med sin bekendelse til det tyske demokrati og dets fundamentale værdier. Centralrådet for muslimer i Tyskland oplyser, at ca. 300 muslimske kvinder underviser på offentlige skoler, men at højst en snes af dem bærer hovedtørklæde. Kun få steder har det givet anledning til protester fra forældreside. I de pågældende kommuner afventer man med spænding højesterets dom. Fereshta Ludin har under retssagen strakt en hånd frem til forsoning: Hun er rede til at tage hovedtørklædet af og bære det som et sjal om skuldrene, så længe hun er i klasselokalet - da hun jo kun dækker sit hår for ikke at vække fremmede mænds begær. Men, tilføjer hun, jeg vil have lov til at tilsløre mit hår, så snart en voksen mand måtte betræde lokalet. Skulle hun under en udflugt med børnene blive antastet af »ekstremister«, ville hun også straks tage hovedtørklædet af for at undgå at »provokere«. Afgøres i juli Dommerne ventes først at have afsluttet deres overvejelser i slutningen af juli, så mange aspekter har sagen. Blot ét eksempel, der altid nævnes i den offentlige debat: Hvis det er lovligt at nægte en muslimsk lærer ansættelse, fordi hun bærer hovedtørklæde som et religiøst symbol, hvordan skal man da stille sig over for kristne lærere, der bærer et krucifiks om halsen? Sender de ikke også et signal til eleverne - og krænker derved kravet om religiøs neutralitet i skolestuen? Sagen drejer sig udelukkende om lærere. Muslimske elever må godt dække deres hår, det blander myndighederne sig ikke i.