Udenrigsminister Per Stig Møller (K) hilser godkendelsen af Mahmoud Abbas - alias Abu Mazen - som premierminister i en ny palæstinensisk regering velkommen og udtrykker forventning om, at USA straks offentliggør den såkaldte køreplan for fred i Mellemøsten. »Straks kan være i morgen«, sagde Per Stig Møller i aften til Ritzau. Køreplanen blev lanceret af den danske udenrigsminister i september i fjor i sin egenskab af EU-formand. Planen er senest justeret af den såkaldte Mellemøst-kvartet i december sidste år. Kvartetten består foruden USA og EU af Rusland og FN. Per Stig Møller understreger, at nu er det op til den israelske premierminister, Ariel Sharon, at gennemføre tillidsskabende foranstaltninger.
Per Stig Møller: Nu er det op til Israel
Lyt til artiklen