Den tyrkiske militærchef, general Hilmi Özkok, holder det til morgen åbent, om den tyrkiske regering vil sende tropper til det nordlige Irak. Den tyrkiske generalstabschef siger, at Tyrkiet først og fremmest er bekymret for evt. flygtningestrømme og for en borgerkrig mellem kurdiske grupper og turkmenere i området. »Jeg mener, at den tyrkiske hær kan tage en beslutning om at sende flere tropper til det nordlige Irak, hvis der opstår en situation, hvor de tropper, som allerede er dér, ikke kan håndtere disse trusler og farer«, siger Özkok. Blødere signal Den udtalelse er betydeligt blødere end dem, der er kommet fra de tyrkiske politiske ledere i de seneste dage om planerne i det nordlige Irak. De tyrkiske politikere har slået fast, at Tyrkiet vil sende tropper ind i Irak for at støtte den mindre tyrkiske styrke, som allerede befinder sig i området. USA frygter, at en konflikt mellem tyrkere og kurdere vil kunne forstyrre krigen mod den irakiske præsident Saddam Hussein og siger, at der ikke er tegn på, at der er flygtningestrømme i bevægelse. Amerikanske forsikringer USA har desuden forsikret Tyrkiet, at landet ikke behøver at frygte, at de lokale kurdiske Peshmerga-krigere, som arbejder sammen med USA i regionen, vil få lov til at etablere en selvstændig kurdisk stat. Tyrkiet frygter, at oprettelsen af en kurdisk stat i det nordlige Irak vil være første skridt i retning af et større Kurdistan, der vil gøre krav på tyrkisk jord. 'Alt koordineres med USA' Generalstabschef Özkok siger, at Tyrkiet ikke vil foretage overraskende vendinger i sagen. »Hvad vi foretager os, vil blive koordineret med USA for at undgå enhver misforståelse«, siger Özkok. USA tilbød til manges overraskelse i går, at Tyrkiet kan låne knap 60 milliarder kr. til at afbøde de økonomiske konsekvenser af en krig. Nye forhandlinger i dag USA er stærkt imod idéen om flere tyrkiske tropper i det nordlige Irak. Idéen kan destabilsere situationen i området, mener amerikanerne bl.a. En amerikansk udsending har de seneste dage forhandlet med tyrkerne om sagen i Ankara, uden at parterne er nået til enighed. Behov for bufferzone Den tyrkiske regering har sagt, at landet har behov for at holde en 20 kilometer bred bufferzone ind i det kurdiske område for at kunne holde øje dels med de flygtninge, der ventes fra området, dels med kurdiske gruppers aktivitet. Og tyrkerne har påkaldt sig retten til at trænge endnu dybere ind i Irak, hvis landets nationale interesser vurderes som truede. Kurderne i nord har afvist, at de har behov for tyrkisk assistance, og har truet med at gå til angreb om nødvendigt. Frygt for forstyrrelser af krigen USA - og også EU - frygter, at en større tyrkisk tilstedeværelse i området kan forstyrre den nye front, som man prøver at etablere i Nordirak. USA har en mindre styrke udstationeret i Nordirak, der skal koordinere modstanden mod Saddam Hussein med kurdiske grupper i området.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Rigspolitchef efterlyser nuancer: Vi passer vores arbejde, domstolene ligger underdrejet og fængslerne er fyldt til randen
Leder af Sarah Skarum
AGFs mesterskab bør glæde alle, der elsker fodboldens særlige evne til at skabe rum til håb og drømme
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























