Tre europæiske statsborgere er tirsdag aften blevet anholdt af britisk politi i en lejlighed nær Gatwick-lufthavnen, hvor politiet fandt to hjemmelavede bomber, oplyser en talskvinde for politiet i Sussex. Ifølge politiet bliver de tre personer hverken sat i forbindelse med en specifik gruppe eller bestemte terrormål. Mand anholdt med granat i Gatwick i sidste måned Gatwick er landets næststørste lufthavn, og i februar blev en venezuelansk mand anholdt for at have fragtet en funktionsdygtig håndgranat med sig om bord på et fly fra Colombia. Britisk deltagelse i en forestående krig mod Irak har sat Storbritannien i forhøjet alarmberedskab af frygt for terrorangreb, og anti-terrorpolitiet har de seneste måneder anholdt snesevis i henhold til terrorloven fra 2000.
Tre anholdt med sprængstoffer nær London-lufthavn
Lyt til artiklen