Krigens teori: Diktatorer vil vælte som dominobrikker

USA's neokonservative har en vision af nærmest messianske dimensioner: Et magtskifte i Bagdad vil resultere i et demokratisk Irak. Men ikke nok med det. Et nyt, frit Irak vil blive en model for resten af Mellemøsten og sende den politiske islam ud på historiens mødding sammen med terror, undertrykkelse og fattigdom. Kommunismen skulle inddæmmes Teorien kaldes 'den omvendte dominoeffekt'. Den oprindelige teori, der styrede USA's politik under den kolde krig, var, at de kapitalistiske lande ville falde på stribe - som brikker i et dominospil - ved at en kommunstisk magtovertagelse i et land ville føre til revolution i nabolandet. Derfor gjaldt det om at inddæmme kommunismen og hindre den første brik i at falde. For de konservative amerikanerne er billedet stadig det samme. Nu er det blot demokratiet og ikke kommunismen, der vælter frem fra land til land. Og det er amerikanernes opgave at sætte bølgen i gang. Fortalerne for den omvendte dominoeffekt har rødder helt ind i Det Hvide Hus, hvor især viceforsvarsminister Paul Wolfowitz og den udenrigspolitiske rådgiver Richard Perle forsøger at overbevise præsident George W. Bush om teoriens gennemførlighed. Høres i Bushs taler Bushs taler er præget af teorien, når han retorisk spørger, hvorfor frihed og demokrati skal være en urealistisk drøm i Mellemøsten? Danielle Pletka, vicepræsident i det konservative American Enterprise Institut, er en overbevist tilhænger af den omvendte dominoteori. Hun er sikker på, at der ikke vil ske forandringer i regionen, hvis Irak forbliver et diktatur. Forandringerne kommer kun, hvis gennemsnitsaraberen spørger sig selv: »Når irakerne kan have demokrati, hvorfor kan jeg så ikke? Desuden bør det være en prioritet ikke blot for Amerika, men for alle at fremme demokrati og basale frihedsrettigheder. Iran vil falde efterfølgende, hvis USA og andre beslutter sig for, at den iranske opposition er værd at hjælpe«. Forestillingen om, at USA kan påtvinge andre demokrati, er det rene sludder. Se blot på Kuwait«Phyllis Bennis fra den progressive tænketank Institute for Policy Studies og forfatter til bogen 'Before & After: US Foreign Policy and the September 11th Crisis' er dybt uenig. Problemet er ifølge Bennis, at den første domino ikke er demokratisk. Der kan nemt komme en dominoeffekt, men det bliver en flodbølge af ustabilitet, øget undertrykkelse, øget terror og en opblusning af anti-amerikanske følelser. »En ny diktator er det korte svar. Jeg tror, at irakerne - kurdere, sunnier, shiamuslimer, kristne og de få jøder - har en stærk national identitet, og landet går næppe i opløsning. Men det betyder ikke demokratisering, fordi der er ikke nogen tradition for demokrati«. »Forestillingen om, at USA kan påtvinge andre demokrati, er det rene sludder. Se blot på Kuwait - USA lovede at indføre demokrati efter Golfkrigen, men Kuwait har ikke noget, jeg forbinder med demokrati: Parlamentet kan opløses og bliver det ofte, kvinder har ikke stemmeret osv. Vi kan næppe gøre det bedre i Irak«. Magtskifte målet Højre og venstre er dog enige om én ting: Magtskifte og ikke afvæbning har hele tiden været USA's mål i Irak. Bennis siger, at Washingtons strategi altid handlede om kontrol af olie og udvidelse af Amerikas magt. Afvæbning var aldrig på dagsordenen - det var kun et middel til at få FN og andre nationer om bord. I den konservative Pletkas udlægning lyder det: »Hør nu her: Regimeskifte har hele tiden været Bush-regeringens politik og var også Clinton-regeringens. Men man må forstå, at man ikke kan afvæbne Irak uden at fjerne Saddam Hussein, fordi han er indstillet på at skabe og samle masseødelæggelsesvåben. Så længe Saddam er ved magten, vil Irak have masseødelæggelsesvåben«. Ryk en plads Når de nykonservative finder de store ord frem om et demokratisk Mellemøsten, så hævder de, at vejen til Damaskus, Teheran, Riyadh og Jerusalem går gennem Bagdad. Dominoteorien går endog et skridt videre. Den udbygning har i USA's udenrigsministerium fået øgenavnet: 'Alle rykker en plads' og går i al sin enkelhed ud på, at Israel får lov til at fordrive palæstinenserne fra Vestbredden. Palæstinenserne skal overtage Jordan, og den hashemitiske kongefamilie i Amman kan på ny indtage den irakiske kongetrone, som dens slægtning kong Faisal engang sad på. »Palæstinenserne vil blive dominoteoriens første ofre. Det bliver en tragedie for dem, og det er ikke utænkeligt, at der vil ske en 'forflyttelse', som israelerne kalder det, af dem til Jordan. Der er rygter om, at ideologerne omkring Wolfovitz har prins Hassan, Jordans tidligere kronprins, i kikkerten som Iraks konge. Det blev bestyrket af, at Hassan dukkede op i London, da den irakiske opposition mødtes. Det er en af mange sammensværgelsesteorier«. 'Alle rykker en plads' får Pletka til rase: »Det er årsagen til, at vi har så mange problemer i Mellemøsten. Udenrigsministeriet har aldrig taget problemerne med regimerne i regionen alvorligt. Ministeriet tager heller ikke forsøget på at introducere demokrati i området seriøst. Udenrigsministeriets folk er altid gået ind for status quo i Mellemøsten«. Hvorfor Irak? Mildere stemt bliver Pletka ikke, når hun hører spørgsmålet, hvorfor USA lige netop har kastet blikket på Irak og ikke brutale diktaturer som Saudi-Arabien, hvor hovedparten af flykaprerne under terrorangrebet på USA kom fra, eller Pakistan med dets mange al-Qaedatilhængere og atomvåben. »Det er et dumt spørgsmål. Vi valgte ikke Irak. Irakerne invaderede Kuwait, udviklede masseødelæggelsesvåben og nægter at opfylde det internationale samfunds krav. Vi kan ikke angribe alle, der fører en dårlig politik. Saudierne fører en forkert politik. Skal vi tage os af det? Ja! Skal det være med militære midler? Under ingen omstændigheder«. For Bennis er det derimod det helt centrale: »Spørgsmålet afslører løgnen om, at det handler om demokrati og menneskerettigheder. USA interesserer sig ikke en døjt for irakernes eller kurdernes menneskerettigheder. Amerika gik efter Irak i 1990, fordi det var en nem modstander, og fordi man ville bevise, at vi i modsætning til Sovjetunionen fortsat er en supermagt«.