Den tidligere russiske ministerpræsident Jevgenij Primakov er rejst til Irak på en uventet mission for præsident Putin. Det oplyser en russisk kilde i Bagdad. Der er ikke yderligere oplysninger om missionens art. Den tidligere russiske regeringschef er - udover at være Mellemøstekspert - også en årelang ven af den irakiske præsident, Saddam Hussein. Det ventes, at Primakov skal møde ledende irakiske embedsmænd, før han senere i dag efter planen atter forlader landet. Rusland, der har udstrakte økonomiske interesserer i Irak, støtter en fredelig løsning på krisen, og har hidtil insisteret på, at give våbeninspektørerne tid til at udføre deres arbejde med at lede efter forbudte våben i Irak. Primakov har tidligere været på mission i området. Tilbage i 1990 rejste han to gange til Bagdad som en del af den daværende Sovjetunions anstrengelser for at afværge den første Golfkrig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce