Amerikanske efterforskere skal fremover have adgang til europæiske flys passagerlister. Det indebærer en foreløbig aftale mellem USA og EU, hvis formål er at forhindre terrorister i at komme ind i USA. Aftalen mellem USA og EU er kommet i stand, efter at USA har lovet de europæiske lande ikke at sprede oplysninger om passagererne uden for de føderale myndigheder. Dog udestår der flere detaljer i aftalen. Eksempelvis er det uklart, om de amerikanske efterforskere også skal have adgang til passagerernes kreditkortnumre og deres madønsker ved flyrejsen, oplyste EU-kommissionens talsmand, Gilles Gantelet, i går.
USA får adgang til europæiske fly-passagerlister
Lyt til artiklen