Flere og flere amerikanere taler spansk

Om en generation eller to ventes supermagtens største mindretal, de såkaldte hispanics eller latinos, at udgøre flertallet i New Mexico og Californien. Ekspeditricen i det lokale Sedano-supermarkeds bageriafdeling smiler lettet over at blive tiltalt på spansk. Her i Miamis 8. Gade, Calle Ocho, har hun ikke mange engelsksprogede kunder til det friskbagte brød eller den stærke, søde cubanske kaffe. Amerikanske penge Henne i tobaksafdelingen tager hendes kollega imod ordrer på cigaretter, lottokuponer og skrabelodder - ikke i dollar, men i pesos, skønt det drejer sig om de grønne sedler med portrætter af amerikanske præsidenter. De to kvinder tilhører som latinos eller hispanics USA's største mindretal, som ved den seneste folketælling tog denne rang fra 'afroamerikanerne'. Med tiden kan de komme til at repræsentere flertallet i en række overvejende sydlige stater. Det viser nye statistikker fra unionens folkerigeste stat, Californien. For første gang siden det 19. århundrede tegner latinos, der udgør omkring 30 procent af befolkningen, sig for over halvdelen af de nyfødte, fremgår det af en undersøgelse fra universitetet i Los Angeles, UCLA. I tredje kvartal i 2001 var 50,2 procent af alle nyfødte i staten latinobabyer, i fjerde kvartal 50,6 procent Flere latinos i skolerne Baseret alene på fødselstallet vil denne gruppe, som også har stor tilgang fra indvandring, med årene også udgøre flertallet af nye elever i de californiske skoler, af nye vælgere, nye forbrugere, ny arbejdskraft. Endnu stærkere er tendensen i New Mexico, der har den procentvis største latinogruppe. Samtidig har latinos stor og voksende indflydelse i Arizona, Texas, New York og Florida. De to sidstnævnte stater skiller sig ud, idet New Yorks latinos for flertallets vedkommende er fra Puerto Rico, mens Floridas hispanics er dominerende i statens sydøstlige hjørne, i Miami-Dade- amtet, hvor eksilcubanerne har det store ord at skulle have sagt, og mange af indvandrerne fra Mellem- og Sydamerika er ankommet med fly og anbefalinger fra CIA. Farceagtigt valg Miami er USA's fattigste storby, og over 90 procent af indbyggerne er født uden for De Forenede Stater. Alle andre steder befinder det store flertal af latinoer sig til venstre i det politiske spektrum, men her er i hvert fald den dominerende gruppe af eksilcubanske Castrohadere faldet til på Det Republikanske Partis højrefløj. Denne gruppe sikrede ved det farceagtige præsidentvalg i 2000 George W. Bush pladsen i Det Hvide Hus og sørgede sidste år for at genvælge præsidentens bror, Jeb, som Floridas guvernør. Peter Morrison, demograf ved Rand Corporation, siger til Los Angeles Times: »Mest sandsynligt er det, at det vil blive så almindeligt at være hispanic, at det ikke vil have den store betydning. Som New York for 60 år siden, da folk var enten irere eller italienere. Men efter nogle årtier drejede det sig blot om, hvorvidt din nabo nedstammede fra øst- eller vesteuropæere. Det spiller ikke den store rolle«. Omvendt siger Ian Haney Lopez, juraprofessor fra Berkely-universitetet: »Jeg vil ikke udelukke, at der kan komme en reaktion fra den hvide ikkehispanic befolkning, som kan tænkes at bruge sin politiske magt til at fjerne eller skære dybt i det økonomiske grundlag for det offentlige skolevæsen og de sociale ydelser«.