NATO-toppen leder efter kriseløsning i korridorerne

Lyt til artiklen

Nok et møde er tirsdag blevet aflyst i det kriseramte NATO, og generalsekretær George Robertson satser i stedet på, at det uformelle diplomati kan grave et kompromis frem og få Frankrig, Tyskland og Belgien ind på samme linje i Irakkrisen som de øvrige 16 medlemmer af alliancen. Netop som de 19 NATO-landes ambassadører mødtes til det tredje krisemøde tirsdag formiddag, aflyste Robertson seancen. Mere tid Ambassadørerne havde derefter lejlighed til at drøfte sagerne over frokost i hovedkvarteret i Bruxelles. Robertson har genindkaldt ambassadørerne til møde kl. 17. »Robertson følte, han havde behov for mere tid. Han brugte helt klart frokosten og mellemtiden i øvrigt til at forsøge at samle enighed om en aftale«, siger en NATO-diplomat til det britiske nyhedsbureau Reuters. NATO er ude i den største krise i de 54 år, alliancen har eksisteret, efter at Frankrig, Belgien og Tyskland har nedlagt veto mod at give støtte til Tyrkiet, hvis amerikanerne indleder et militært angreb på Irak. Indsnævring af dagsorden Og iagttagere mener, at Robertson kan finde på at gå efter en helt ny indgangsvinkel til sagen for at finde et kompromis. I NATO-hovedkvarteret spekuleres der i, at han har mulighed for at indsnævre dagsordenen, så den udelukkende omhandler forsvaret af Tyrkiet - mens to andre punkter kan udgå, nemlig spørgsmålet om hvilke tropper der skal erstatte soldaterne fra den fredsbevarende operation på Balkan, hvis de bliver omplaceret til Irak, samt spørgsmålet om beskyttelsen af de amerikanske militærbaser i Europa. Belgiske udtalelser anses for åbning Den spekulation er opstået, fordi den belgiske udenrigsminister Michel mandag aften udtrykte reservationer vedrørende de to sidstnævnte dagsordenpunkter. »Det (de to punkter) vil indebære direkte eller indirekte militært engagement. Det er bestemt en debat værd, (for) det vil betyde, at vi har accepteret krigens logik«, sagde Michel til belgisk tv. Amerikanerne skælder ud Den amerikanske NATO-ambassadør Nicholas Burns beskylder de tre uvorne lande for at kaste alliancens ud i en ny troværdighedskrise i kølvandet på NATO-mødet i Prag, hvor de 19 lande højtideligt lovede hinanden at takle de nye trusselsbilleder efter 11. september 2001-terroren. Burns siger, at Tyskland, Frankrig og Belgien i strid med al logik har overført deres argumenterne mod en krig fra FN's Sikkerhedsråd og ind i en organisation, der har pligt til at lægge nødplaner for forsvaret af medlemmerne. Fastholder afvisning Men de tre lande fastholder, at selv defensive forberedelser i NATO-regi vil kunne ses som om, at de har opgivet de diplomatiske bestræbelser på at undgå en krig. »Der er ingen ændring i den franske holdning«, lyder det fra en fransk embedsmand tirsdag morgen. Og også i Berlin, hvor flere ministre ellers har udtrykt ubehag ved situationen, siger en højtstående kilde, at 'vi vil ikke fremskynde krigens dynamik'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her