Forslag til klarere magtfordeling i EU

Hvem skal bestemme, hvad der skal ske med kyllinger, der har salmonella? Og skal EU have en udenrigsminister, der taler på hele unionens vegne over for omverdenen? Omfanget af, hvad EU beskæftiger sig med, er vokset støt gennem årene, og efterhånden er der ikke rigtig nogen, der ved, hvor grænsen går for, hvad EU skal blande sig i. Men torsdag vil præsidiet i EU-konventet fremlægge sit første bud på, hvordan arbejdet med at lovgive om alt fra størrelsen på skruer til energipolitik skal fordeles mellem EU og de snart 25 medlemslande. EU's kompetance Præsidiet har i flere måneder diskuteret udkastet til de ni artikler i traktaten, der skal beskrive, hvor skillelinjerne går. Torsdag morgen vil konventets formand, den tidligere franske præsident Giscard d'Estaing, forklare medlemmerne, at der i høj grad vil være tale om, at man beskriver og tydeliggør de regler, der allerede fremgår af den nuværende traktat. »Artiklerne vil definere de forskellige typer af kompetence, der er, og hvor EU helt præcis har kompetencen«, siger en EU-diplomat. På en lang række områder vil de nye artikler om arbejdsdelingen ikke få den store betydning i forhold til, hvordan kompetencen fordeles i dag. Men især på ét område er der lagt op til, at EU skal have endnu mere kompetence. »Især på rets- og sikkerhedsområdet har der været et stort pres for at få endnu mere delt kompetence«, siger EU-diplomaten. Danske forbehold Delt kompetence betyder blandt andet, at et flertal af EU-landene kan vedtage regler, der skal gælde for alle. Det vil dog ikke gælde for Danmark på en række områder på grund af det danske forbehold på retsområdet. Men mere delt kompetence vil desuden betyde, at EU-kommissionen får ret til at fremsætte lovforslag på området, og at EF-domstolen kan gå ind, hvis der er tvister. Og en kilde i konventet siger, at der ikke er skelnet mellem de forskellige områder inden for rets- og sikkerhedsområdet, som også omfatter asyl- og flygtningepolitik. Der står blot i udkastet, at hele området skal være fælles lovgivning. De ni artikler om kompetencen beskriver desuden, hvilke områder EU skal overlade til medlemslandene, og på hvilke områder unionen kan støtte eller rådgive medlemslandene uden at kunne lovgive. Dansk kæphest Netop et katalog over EU's kompetencer var på et tidspunkt den danske regerings helt store kæphest i forhold til konventet, der skal komme med et samlet bud på, hvordan EU skal se ud i fremtiden. Men senere opgav statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ideen, fordi det så for vanskeligt ud at få den gennemført. Det ville kræve en helt ny traktat, lød argumentet, men det er det, konventet nu er i gang med. Forslaget, som fremlægges i dag, ventes at føre til voldsom diskussion mellem de forskellige EU-lande. Det er ikke et enigt præsidium, der står bag. »Man skal ikke regne med, at alle er enige i alt i artiklerne. De er måske enige om 90 procent eller mere, men først ved målstregen ved vi, hvad folk mener«, siger EU-diplomaten. Gud er ude Det andet store område, som vil blive forelagt for konventet torsdag, er de første seks artikler i den nye traktat, der handler om unionens mål, værdier, unionsborgerskab og charteret for de grundlæggende rettigheder. Det helt store debatemne op til mødet har været, om Gud skal skrives ind i den kommende EU-traktat. Det har en femtedel af konventets 105 medlemmer foreslået, men i præsidiets udkast er Gud røget ud. Et af problemerne for medlemmerne af præsidiet har været, at indholdet i den nye traktat også skal kunne have konsekvenser, siger en kilde. »Artiklerne om unionens værdier skal skrives så præcist som muligt, at det kan få konsekvenser og medføre sanktioner, hvis de ikke overholdes«, siger kilden.